Det er på mange måder en succeshistorie, at vi danskere lever længere og længere. Men medaljen har en bagside. Den mærkes direkte på pengepungen, når arbejdslivet bliver skiftet ud med pensionisttilværelsen. For selvom vi lever længere, er mange danskeres opsparinger slet ikke gearet til at dække de ekstra år.
Problemet skyldes en helt bestemt opsparingsform, som tusindvis af danskere bruger uden at kende konsekvenserne. Det drejer sig om ratepensionen. For mange er den den primære indtægt i alderdommen, men i modsatning til hvad mange tror, er pengene ikke nødvendigvis sikret resten af livet.
Udløbsdatoen der kommer bag på mange
En ratepension er kort fortalt en opsparing, der bliver udbetalt i faste bidder over en årrække. Typisk vælger man en periode på mellem 10 og 30 år. Det lyder måske af meget, når man som 60-årig planlægger fremtiden, men regnestykket kan hurtigt blive ubehageligt.
Går man på pension som 67-årig og har valgt en udbetaling over 10 år, så stopper pengene præcis den dag, man fylder 77 år. Og i en tid, hvor det er helt normalt at fejre både 80- og 90-års fødselsdage, efterlader det et kæmpe hul i økonomien, som er svært at lukke igen.
Ifølge mediet Faglige Seniorer er det en reel risiko for de mange danskere, der ikke har fået nærlæst deres pensionsaftaler. Som de skriver: “Når opsparingen er tømt, er der ikke flere udbetalinger.”
Den ubehagelige overraskelse
For de fleste seniorer er det en tryghed at vide, at der ruller penge ind på kontoen hver måned. Men den tryghed kan være falsk, hvis man ikke holder øje med, hvornår raterne stopper. Mange tror nemlig fejlagtigt, at systemet automatisk sørger for, at der er penge til hele livet.
“Det kan blive en ubehagelig overraskelse for pensionister, der havde regnet med, at pensionen automatisk varede hele livet,” lyder advarslen fra Faglige Seniorer. Uden en livsvarig ydelse kan man ende med kun at have folkepensionen og eventuelle tillæg at leve af. For de fleste vil det betyde, at levestandarden falder drastisk.
Fleksibilitet mod sikkerhed
At ratepensionen er så populær, skyldes især fleksibiliteten. I de første år som pensionist er mange stadig aktive og vil måske rejse eller sætte huset i stand. Her giver ratepensionen mulighed for højere udbetalinger. Og så er der arven. Hvis man dør, før pengene er brugt op, kan resten i de fleste tilfælde gå videre til de efterladte.
Her er den helt anderledes end alternativet, livrenten. En livrente er en livsvarig pension, der bliver ved med at udbetale penge, uanset om man bliver 80, 90 eller 110 år. Det er den ultimative forsikring mod at leve længere end sin formue. Men sikkerheden koster. Som udgangspunkt forsvinder pengene nemlig ved død, så familien ikke kan arve dem, og de månedlige udbetalinger er ofte lavere end på en ratepension.
Sådan sikrer du din fremtid
Eksperter anbefaler nu, at man tager et grundigt kig på sin pension, før man siger endeligt farvel til arbejdsmarkedet. For mange vil den bedste løsning være en kombination. Med både en ratepension og en livrente kan man få de høje udbetalinger i de første år, mens man stadig er sikret en fast indtægt resten af livet.
Mange lønmodtagere er dækket af overenskomster, hvor fordelingen mellem de forskellige typer pension allerede er på plads. Her er der ofte en god balance mellem forsikringer, ratepension og den livsvarige pension. Det ser anderledes ud for selvstændige eller ansatte uden overenskomst. Her er friheden større, men det kræver også, at man selv tager affære, hvis man ikke vil falde i fælden.
Budskabet er klart: Tjek din pensionsoversigt i dag. Om din konto pludselig går i nul, afhænger nemlig af de valg, du træffer lige nu.