Det er en nyhed, der burde få smilet frem hos de fleste bilejere: Olieprisen på verdensmarkedet er banket helt i bund. Onsdag faldt prisen med hele 13 procent, hvilket er det største dyk på en enkelt dag siden 2020. Det sker efter en midlertidig fredsaftale mellem USA, Israel og Iran, der har skabt håb om ro i det ellers urolige område.
Med udsigten til våbenhvile og en genåbning af det vigtige Hormuzstræde er frygten for mangel på olie forsvundet lynhurtigt. Men selvom råolien bliver billigere på verdensplan, mærker de danske bilister kun en lille del af faldet, når de ruller ind til standeren. Det rejser det oplagte spørgsmål: Hvor bliver de billige dråber af?
Småpenge ved pumpen
Hos Circle K har man ganske vist sat priserne ned, men det er slet ikke i nærheden af de 13 procent fra verdensmarkedet. Dieselprisen faldt med en krone til 17,49 kroner per liter, mens benzinen kun blev 30 øre billigere og nu koster 15,89 kroner. For benzinens vedkommende er det et fald på under to procent.
Den store forskel på råolieprisen og prisen ved pumpen handler dog ikke om grådighed hos olieselskaberne, lyder det fra branchen. Peter Rasmussen, der er administrerende direktør hos Circle K, forklarer, at vejen fra råolie i jorden til brændstof i tanken er både lang og besværlig. Han påpeger, at olien først skal transporteres og raffineres, før den kan bruges. Derfor går der altid noget tid, før ændringer på verdensmarkedet kan ses på prisskiltene herhjemme.
Udover logistik og raffinering spiller de danske afgifter en hovedrolle. En meget stor del af literprisen er nemlig faste afgifter til staten. De flytter sig ikke, uanset om olieprisen falder eller stiger. Det fungerer som en slags stødpude, der holder priserne mere stabile, når olien bliver dyrere, men det forhindrer også de helt store prisfald i at nå ud til forbrugerne.
Den omvendte verden for dieselbiler
Mens benzinpriserne opfører sig nogenlunde som de plejer, er der sket noget usædvanligt på dieselmarkedet. Normalt er diesel billigere end benzin, men lige nu er rollerne byttet om. Diesel er markant dyrere, og det er en tendens, der vækker opsigt hos eksperterne.
Peter Rasmussen understreger, at det kun er sket få gange i hans mange år i branchen, og denne gang er forskellen både større og mere langvarig. Forklaringen ligger i de globale forsyningskæder og Europas egen produktion. Europa producerer nemlig selv nok benzin til, at vi er mindre sårbare over for uro i Mellemøsten.
Det ser helt anderledes ud med diesel. En stor del af den diesel, der bruges i europæiske biler og lastbiler, bliver produceret i landene omkring Den Persiske Golf. Når trafikken gennem Hormuzstrædet bliver truet, rammer det dieselimporten direkte. Det skaber en ubalance, hvor der ikke er diesel nok til alle, og det holder prisen kunstigt høj.
Ingen hurtig løsning i sigte
Selvom fredsaftalen har sendt chokbølger gennem markedet og presset priserne ned, skal man ikke forvente normale tilstande i morgen. Selvom der falder ro over Mellemøsten, er det globale energimarked en tung maskine at vende.
Det kan tage flere måneder, før produktionen og ruterne er tilbage på normalt niveau. Indtil da må de danske bilister væbne sig med tålmodighed og acceptere, at de store overskrifter om historiske prisfald kun siver langsomt ned til den lokale tankstation. Markedet er stadig præget af usikkerhed, og så længe dieselimporten fra Golfen er under pres, vil prisforskellen mellem de to brændstoftyper sandsynligvis blive ved.