De Forenede Arabiske Emirater sender chokbølger gennem den globale energisektor med meldingen om, at landet forlader de magtfulde organisationer OPEC og OPEC+. Det er et historisk brud, og det sker på et tidspunkt, hvor stabiliteten på oliemarkedet i forvejen hænger i en meget tynd tråd på grund af den eskalerende krig i Mellemøsten.
Det er den emiratiske regering selv, der har bekræftet det opsigtsvækkende exit over for nyhedsbureauet Reuters. Udtrædelsen træder officielt i kraft den 1. maj, og det forventes at svække OPEC’s evne til at styre de globale oliepriser markant. Organisationen har hidtil fungeret som det centrale organ, der sikrede stabile priser, men med tabet af en af de vigtigste spillere står alliancen nu over for en meget usikker fremtid.
En politisk enegang
Beslutningen om at forlade fællesskabet er ikke truffet hen over natten. Ifølge landets energiminister, Suhail Mohamed al-Mazrouei, ligger der en omfattende strategisk gennemgang bag det drastiske skridt. Ministeren lægger ikke skjul på, at man bevidst har valgt at prioritere nationale interesser over det kollektive samarbejde.
– Det er en politisk beslutning. Den er truffet efter en grundig gennemgang af vores nuværende og fremtidige politikker for produktionsniveauet, lyder det fra ministeren.
Det er især opsigtsvækkende, at De Forenede Arabiske Emirater har valgt at gå enegang uden at tale med deres ellers tætte allierede i regionen. Ministeren bekræfter, at hverken Saudi-Arabien eller de andre medlemslande blev taget med på råd, før bomben sprang. Det tyder på en dyb splittelse i hjertet af den arabiske olieblok, hvor interne uenigheder om kvoter og strategi længe har ulmet under overfladen.
Hormuzstrædet som flaskehals
Timingen for Emiraternes exit kunne næsten ikke være værre. Hele regionen omkring Den Persiske Golf er lige nu lammet af logistiske problemer. Normalt flyder en femtedel af verdens olie gennem det smalle Hormuzstræde mellem Iran og Oman, men den vitale livsnerve er nu reelt blokeret.
Situationen spidsede for alvor til den 28. februar, da USA og Israel indledte luftangreb mod mål i Iran. Som direkte konsekvens er strædet blevet lukket, og Iran har truet med at angribe ethvert skib, der forsøger at sejle igennem. For Emiraterne og de øvrige golfstater betyder det, at enorme mængder olie er strandet. Det har sendt priserne på verdensmarkedet i vejret og skabt økonomisk panik i store dele af Asien.
Trump: Iran er i knæ
Mens oliemarkedet ryster, melder den tidligere amerikanske præsident Donald Trump sig nu også på banen. På sit sociale medie, Truth Social, hævder han at have oplysninger om en desperat situation i Teheran. Trump tegner et billede af et iransk styre, der er tæt på det totale sammenbrud efter de seneste militære konfrontationer.
– De vil have os til at “åbne Hormuzstrædet” hurtigst muligt, mens de forsøger at finde ud af deres ledelsessituation, påstår Trump.
Der er dog ingen officielle bekræftelser fra iransk side på de påstande, og det er uklart, hvordan Trump skulle have modtaget den besked. Men retorikken bidrager til den generelle usikkerhed, der nu præger både diplomatiet og energimarkederne.
OPEC’s svækkede mandat
Indtil nu har OPEC bestået af 12 lande, mens den udvidede OPEC+-gruppe tæller tunge spillere som Rusland. Samlet set har alliancen kontrolleret omkring halvdelen af verdens olieproduktion. Formålet har altid været at fremstå som en samlet front, der kunne skrue op og ned for hanerne for at styre prisen.
Men med Emiraternes exit mister organisationen ikke bare produktionskraft, men også politisk tyngde. Når en af de mest stabile og teknologisk stærke producenter trækker sig, efterlader det et tomrum, som kan blive svært at udfylde. Det store spørgsmål er nu, om andre lande vil følge efter, eller om Saudi-Arabien kan holde sammen på de resterende medlemmer i en tid, hvor krig og kaos truer med at ændre verdenskortet permanent.
For de almindelige forbrugere betyder udviklingen sandsynligvis fortsat uro ved benzinpumperne. Når koordineringen i OPEC svækkes, og de fysiske forsyningsveje i Mellemøsten er blokerede, er der lagt op til en periode med voldsomme udsving. Prisen på det “sorte guld” bliver mere uforudsigelig end nogensinde før.