Danske bilister kan godt begynde at følge udviklingen lidt tættere end normalt. En ny og omfattende lovpakke fra EU lægger op til at ændre en række centrale regler for kørekort i hele Europa, og det kan også få betydning i Danmark.
Reglerne er vedtaget på EU-plan, men de bliver først en del af hverdagen herhjemme, når de er skrevet ind i dansk lov. Det skal ske senest i 2028, og reglerne skal være fuldt indført i alle EU-lande i 2029.
Selv om der stadig er nogle år til, tegner der sig allerede nu et ret klart billede af, hvad der er på vej. For nogle bilister kan det gøre hverdagen lettere, især når det gælder digitale løsninger og kørsel på tværs af landegrænser. For andre kan ændringerne betyde nye krav, ekstra undervisning eller tættere kontrol, når kørekortet skal fornyes.
Hos FDM vurderer man, at flere af ændringerne vil være en fordel for bilisterne. Organisationen peger især på bedre trafiksikkerhed og mere ens regler i Europa som væsentlige gevinster.
FDM’s chefkonsulent Dennis Lange vurderer, at de nye regler både kan styrke sikkerheden og gøre det lettere for bilister at bruge et fælles digitalt kørekort.
Digitalt kørekort skal virke i hele EU
En af de mest markante ændringer er indførelsen af et fælles digitalt EU-kørekort. Danmark har allerede et digitalt kørekort i app-form, men den løsning gælder kun inden for landets grænser.
Med de nye regler er målet, at bilister skal kunne bruge et digitalt kørekort i hele EU. Det kan få praktisk betydning, når danskere lejer bil i udlandet, bliver standset i trafikken på ferie eller på anden måde skal dokumentere deres førerret uden for Danmark.
Men det ændrer ikke på, at det danske digitale kørekort endnu ikke kan stå alene, når man krydser grænsen. Først når Danmark har gennemført de nationale regler, og den fælles EU-løsning er på plads, bliver det digitale format reelt brugbart i hele unionen.
For mange bilister bliver det her et af de mest synlige skift. Kørekortet går fra at være et nationalt dokument med begrænset digital anvendelse til at blive en fælles europæisk løsning.
Nye krav til dem, der tager kørekort
Lovpakken ændrer også på, hvad nye bilister skal lære, før de får lov til at sætte sig bag rattet alene. Fremtidens kørekortundervisning skal i højere grad afspejle den moderne trafik og de risici, der følger med.
Det betyder blandt andet mere undervisning i blinde vinkler, faren ved mobilbrug under kørsel, brug af bilens assistentsystemer og hensyn til bløde trafikanter som cyklister og fodgængere.
Det er en ændring, der peger direkte ind i den trafikvirkelighed, mange danskere allerede kender fra byerne, hvor biler, elcykler, ladcykler og gående deler pladsen tættere end før. Samtidig bliver bilernes teknologi stadig mere avanceret, og det stiller nye krav til føreren.
Dermed handler reformen ikke kun om administration og digitale løsninger. Den handler også om at forme en ny generation af bilister med større fokus på sikkerhed og ansvar i trafikken.
Ældre bilister kan møde nye regler
Et andet punkt, der kan skabe debat i de enkelte medlemslande, handler om ældre bilister. EU giver nu landene mulighed for at indføre kortere gyldighedsperioder for kørekort til personer over 65 år.
Derudover kan landene vælge at kræve et sundhedstjek ved fornyelse. Det kan enten være en egentlig lægeundersøgelse eller en form for selvevaluering, alt efter hvordan det enkelte land vælger at skrue reglerne sammen.
EU pålægger ikke alle lande én bestemt model. Danmark får selv mulighed for at beslutte, om og hvordan reglerne skal bruges. Men åbningen i EU-reglerne betyder, at seniorbilister i fremtiden kan blive mødt af andre krav end i dag.
17-årige bag rattet og nye muligheder for tungere køretøjer
De nye regler giver også flere unge adgang til vejene tidligere end i dag. Fremover bliver det muligt for 17-årige at tage kørekort, hvis de kører med ledsager, indtil de fylder 18 år.
Samtidig åbner lovpakken for, at 18-årige kan få lov til at køre lastbil og 21-årige bus, hvis de gennemfører de nødvendige kurser.
Også bilister med almindeligt kategori B-kørekort får nye muligheder. Fremover kan de under særlige betingelser få lov til at føre biler på op til 4.250 kilo. Det gælder blandt andet visse elbiler, som ofte vejer mere end tilsvarende benzin- og dieselbiler på grund af batterierne.
Men muligheden kommer ikke uden krav. Det kræver uddannelse og en prøve at blive godkendt til de tungere køretøjer.
Dennis Lange peger også på, at nogle bilister fremover kan få lov til at køre tungere biler, hvis de tager en ekstra uddannelse.
Frakendelse i ét land kan ramme i hele EU
En af de mest vidtgående ændringer handler om konsekvenserne ved alvorlige trafikforseelser. Fremover skal frakendelser af kørekort i højere grad anerkendes på tværs af EU-landene.
Det betyder, at en alvorlig forseelse begået i ét medlemsland ikke længere nødvendigvis stopper ved landegrænsen. Mister en bilist retten til at køre i ét EU-land, kan det fremover få betydning i resten af unionen.
Det er et skridt mod mere ensartet håndhævelse og et tydeligt signal om, at alvorlige overtrædelser skal have konsekvenser, uanset hvor i EU de finder sted.
Det skal danske bilister holde øje med nu
For danske bilister er den vigtigste konklusion lige nu, at ændringerne er på vej, men endnu ikke gælder i praksis herhjemme. Der er derfor ingen grund til at ændre adfærd fra den ene dag til den anden, men der er god grund til at følge med i, hvordan de danske myndigheder vælger at gennemføre reglerne.
Det gælder især bilister, der ofte kører i udlandet, ældre bilister, unge på vej mod deres første kørekort og ejere af tungere biler, herunder elbiler.
Når Danmark i de kommende år skal omsætte EU-reglerne til nationale bestemmelser, bliver det først for alvor klart, hvilke ændringer der får størst betydning i danskernes hverdag. Men retningen er allerede sat: mere digitalisering, mere fælles europæisk praksis og skærpet fokus på sikkerhed i trafikken.