Det kan blive dyrere at have bil i Danmark, hvis den kører på benzin eller diesel. Nye afgiftsstigninger er på vej, og ifølge beregninger kan ændringerne ramme omkring 2,2 millioner biler på de danske veje.
For mange danskere er bilen ikke et tilvalg, men en fast del af hverdagen. Den bruges til arbejde, indkøb, aflevering af børn og transport i områder, hvor alternativerne er få. Derfor kan selv mindre stigninger i de faste biludgifter mærkes direkte i privatøkonomien. Og netop de faste udgifter ser nu ud til at stige yderligere.
Det er især den grønne ejerafgift, der ser ud til at stige for mange ejere af benzin- og dieselbiler. I flere tilfælde kan det betyde ekstraudgifter på op mod flere tusinde kroner om året. En ældre familiebil kan ifølge de omtalte beregninger få en ekstraregning på omkring 1.000 kroner om året, og dieselbiler ventes også at blive ramt.
Udviklingen kommer på et tidspunkt, hvor mange husholdninger allerede mærker pres på økonomien fra stigende priser på en række faste udgifter. Derfor bliver bilafgifterne ikke kun et spørgsmål om klima og transportpolitik, men også om, hvordan regningen for omstillingen bliver fordelt mellem forskellige grupper af bilister.
Skattemodel møder kritik
Kritikken af den nuværende model kommer fra flere sider. Den liberale tænketank Cepos mener, at ejere af benzin- og dieselbiler i dag betaler mere i afgifter, end deres samlede belastning af samfundet kan begrunde.
Ifølge tænketanken bør man se på de samlede skadevirkninger fra biltrafik, herunder CO2-udledning, luftforurening, støj, slid på vejene og trængsel. På den baggrund lyder vurderingen, at beskatningen af fossile biler er blevet for høj.
“Vi har set på de skadesvirkninger, som benzin- og dieselbiler har på samfundet. F.eks. i form af CO2-udslip, luftforurening, støj, slid på vejen og trængsel. Og vi kan se, at ejerne af benzin- og dieselbiler betaler alt for meget i skat,” siger analysechef Otto Brøns-Petersen ifølge B.T.
Cepos peger samtidig på, at elbiler i dag beskattes relativt lavt. Kombinationen af lave registreringsafgifter og lave ejerafgifter betyder ifølge tænketanken, at en større del af regningen i praksis lander hos dem, der fortsat kører i benzin- og dieselbiler.
Herfra lyder argumentet også, at det er en dyr måde at føre klimapolitik på. Hvis målet er at reducere CO2-udledningen, findes der ifølge Cepos billigere løsninger i andre sektorer end netop at lægge yderligere pres på bilejerne.
Grøn opbakning til kritik
Det opsigtsvækkende i debatten er, at kritikken ikke kun kommer fra borgerlig side. Også den grønne tænketank Concito mener, at den nuværende afgiftsmodel skaber en skæv fordeling.
Concito peger på, at det i højere grad bør være brugen af bilen frem for selve biltypen, der bliver beskattet. Tanken er, at afgifterne i højere grad skal afspejle, hvor meget man faktisk belaster omgivelserne gennem kørsel, støj, partikeludledning og trængsel.
“Vores bud på en løsning er, at vi går over til roadpricing, hvor man bliver beskattet af, hvor meget man kører og generer i form af f.eks. støj og udledning af partikler. Dette for blandt andet især at minimere trængsel. Så der er vi på linje med Cepos,” siger seniorkonsulent Søren Have.
Dermed peger to tænketanke med meget forskellige politiske udgangspunkter i samme retning. Begge foreslår, at registreringsafgiften på sigt bliver fjernet og erstattet af en model, hvor bilister betaler for de kilometer, de kører, særligt i og omkring de større byer.
Et sådant system vil i højere grad rette sig mod trængsel og belastning i de områder, hvor trafikken skaber de største problemer. Samtidig vil det ændre logikken i bilbeskatningen fra at handle om, hvilken bil man ejer, til hvordan og hvor meget den bliver brugt.
Flertallet kører stadig fossilt
Debatten kommer samtidig i en periode, hvor bilmarkedet er under hastig forandring. Næsten 70 procent af de nye biler, der bliver solgt, er nu elbiler. Men det ændrer ikke ved, at flertallet af danskerne stadig kører rundt i benzin- og dieselbiler.
Det betyder, at afgiftsændringerne ikke kun rammer en mindre gruppe, men en stor del af de danske bilister. For mange vil spørgsmålet derfor være, hvor hurtigt omstillingen kan ske, og hvem der skal betale regningen i mellemtiden.
Foreløbig står én ting klart: Afgifterne på fossildrevne biler er fortsat et politisk stridspunkt, og diskussionen om en mere retfærdig model er langt fra slut. For de millioner af danskere, der stadig er afhængige af benzin- eller dieselbilen i hverdagen, kan de kommende år derfor byde på dyrere bilhold.