Verdens atommagter har sat en kurs, der vækker dyb bekymring. Selvom det samlede antal atomsprænghoveder er faldet støt siden Den Kolde Krig, dækker tallene over en dyster virkelighed. Våbnene bliver nemlig flyttet ud af lagrene og gjort klar til kamp.
Det viser den nyeste årsrapport fra fredsforskningsinstituttet Sipri i Stockholm. Rapporten tegner et billede af en verden, hvor atomvåben igen er rykket helt ind i centrum af storpolitikken. Samtidig er de diplomatiske værn mod en katastrofe under voldsomt pres.
Tallene bag truslen
I januar 2024 rådede verdens ni atommagter over i alt 12.121 atomsprænghoveder. Ved første øjekast ligner det en god nyhed, fordi det samlede lager er faldet en smule siden sidste år. Men kigger man nærmere på tallene, ændrer billedet sig hurtigt.
Ud af det samlede antal ligger 9.585 sprænghoveder klar i de militære lagre. Men det mest bekymrende er stigningen i de våben, der er “operativt udstationerede”. Det er sprænghoveder, som allerede er monteret på missiler eller står klar på flybaser. Omkring 2.100 af dem er i dag i højeste beredskab.
Karim Haggag, der er Mellemøst-analytiker og forsker hos Sipri, lægger ikke skjul på alvoren over for nyhedsbureauet AFP:
“- Den mest bekymrende nyhed er, at selvom vi har færre atomvåben, så stiger risikoen og faren forbundet med dem,” siger han.
En historisk kursændring
For at forstå alvoren skal vi se tilbage i tiden. Efter Berlinmurens fald og Sovjetunionens kollaps gik USA og Rusland i gang med en massiv nedrustning. I 1980’erne var der over 70.000 atomsprænghoveder i verden, men siden er antallet faldet drastisk. Det skete gennem aftaler som START-traktaterne, der satte et loft over stormagternes arsenaler.
Men de seneste år er de gamle aftaler begyndt at krakelere. Rivaliseringen mellem USA, Rusland og Kina har ødelagt tilliden, og mange aftaler er enten opsagt eller sat på pause. Det betyder, at de regler, der før holdt kapløbet i ave, ikke længere virker.
Sipri forventer nu, at den mangeårige tendens med færre våben snart vender. Det går nemlig langsommere med at skrotte de gamle koldkrigsvåben, mens produktionen af nye, moderne atomvåben tager fart.
Stormagternes modernisering
Det er stadig USA og Rusland, der sidder på flæsket. Tilsammen ejer de to lande omkring 90 procent af alle atomvåben i verden. Og begge stormagter er i fuld gang med at modernisere deres arsenaler, så de er teknologisk helt fremme i skoene.
Men det går ikke helt uden problemer. USA kæmper med både økonomi og planlægning, mens russerne er presset af krigen i Ukraine. Alligevel er viljen til at opgradere atomvåbnene stor i begge lejre.
Samtidig ruster Kina op hurtigere end nogen andre. Det skaber en helt ny situation, hvor USA ikke længere kun skal holde øje med Rusland, men nu har to store atom-rivaler at forholde sig til.
De ni atommagter
Selvom USA, Rusland og Kina fylder mest, er der i dag ni lande i verden, der har atomvåben:
- Rusland
- USA
- Kina
- Frankrig
- Storbritannien
- Indien
- Pakistan
- Israel
- Nordkorea
Alle ni lande er involveret i spændinger, hvor atomvåben bliver brugt til at skræmme modstanderen. Når lande som Indien, Pakistan eller Nordkorea ruster op, øger det risikoen for farlige misforståelser, der i værste fald kan ende i en krig.
Udviklingen viser, at vi er trådt ind i en ny tid med stor usikkerhed. Hvor målet før var nedrustning, handler det nu i højere grad om at gøre våbnene mere præcise – og mere klar til brug.