Når en podcast bliver til en dæmonisk mareridt, og det eneste, der skal skræmme dig, er hvad du hører, ikke ser – så ved du, at du er landet på noget særligt.
Det er præcis det, der sker i ‘Undertone’, den nye spøgelsesgyser, der nu er tilgængelig på streamingplatforme. Filmen følger podcasteren Evy, der sammen med sin kollega Justin bruger sin tid på at reagere på virale creepypasta-lydklip – indtil hun modtager en lydoptagelse, der ændrer alt.
Optagelsen stammer fra et ungt par, der har besluttet at filme deres nattetimer, fordi kvinden Jessie er begyndt at tale i søvne. Det, der starter som en uskyldigt dokumentation, bliver hurtigt til noget langt mere uhyggeligt, når det bliver klart, at Jessie ikke bare taler – hun er besat af en drillende dæmon, der gradvist tager kontrollen over hende.
Instruktør Ian Tuason, der også er annonceret til at filme ‘Paranormal Activity 8’ næste år, kunne let have lavet endnu en kopi af det franchise, der gjorde found footage-gyseren til en kunstform. Men i stedet valgte han en anden vej.
I stedet for at vise os dæmonen gennem et dårligt digitalt kamera, som vi kender det fra ‘Paranormal Activity’, bliver vi tvunget til at høre den gennem Evys øjne – eller rettere, gennem hendes øre. Med noise cancelling-hørebøffer på lytter hun til hver eneste diskant og afværgende lyd fra lydoptagelserne, og hver lyd bliver en ny trussel.
Det er en genial kunstnerisk valg, der gør ‘Undertone’ til noget helt tredje end det, man kunne forvente fra en lille indiefilm. Distributøren A24, kendt for at tage kunstneriske chancer, har gjort det muligt at fokusere på lydbilledet på en måde, der er usædvanlig for genren.
Filmen udspiller sig næsten udelukkende på ét sted – Evys mørke dagligstue – og med kun få skuespillere foran kameraet. Evy selv og hendes komatøse mor er praktisk talt de eneste, vi ser, hvilket gør den lille film til en øvelse i minimalistisk gyser-filmmaking.
Men det minimalistiske setup bliver ikke til en svaghed. Tværtimod. Refleksioner i glaspaneler og det uigennemtrængeligt mørke bag dørkarmene skaber en konstant følelse af, at noget lurer lige uden for synsfeltet. Kombineret med Evys tiltagende panik og lydfilernes ildevarslende indhold, bygger Tuason en tyk, klam stemning op, der ikke forlader dig, når rulleteksterne ruller.
Der er ingen letkøbte jumpscares her, ingen billige tricks designet til at få dig til at hoppe ud af sofaen. I stedet er det Evys voksende angst, der driver filmen fremad, og det gør hver eneste lydeffekt til en potentiel trussel.
Nogle seere vil uden tvivl finde filmens tempo til tider dvælende, men det er netop det, der gør de få glimt af det dæmoniske gespenst så meget desto mere chokerende. Især ét kort øjeblik, hvor en hvid skikkelse materialiserer sig lige bag Evy, da hun går på opdagelse i huset, er så effektivt, at det sender selv den mest hærdede gyser-fan bag sofaen.
Det minder os endnu en gang om, hvor kraftfuld found footage-gyseren kan være, når den tager sig tid til at brygge atmosfæren op i stedet for at stole på billige effekter.
Hvis du er træt af ‘Paranormal Activity’-franchisens formler, men stadig elsker genren, er ‘Undertone’ værd at give en chance. Bare husk: sluk lyset, sæt hørebøfferne på, og forbered dig på at blive skræmt af det, du ikke kan se.