Novo Nordisk er i dag en af de helt tunge spillere på verdensplan, men vejen til toppen har været alt andet end let. I over 100 år har selskabet kæmpet sig gennem bitre interne stridigheder og vilde videnskabelige gennembrud. Senest har et historisk magtopgør rystet bestyrelseslokalerne i Bagsværd.
En fødsel præget af benhård konkurrence
Det hele startede i 1923, da Nordisk Insulinlaboratorium slog dørene op. Her kastede man sig over produktionen af insulin, som dengang var en helt ny og revolutionerende opdagelse i kampen mod diabetes. Men freden varede ikke længe.
Allerede to år senere, i 1925, valgte to medarbejdere at gå deres egne veje. De stiftede Novo Terapeutisk Laboratorium, og det blev startskuddet til en af de mest markante rivaliseringer i dansk erhvervshistorie. I mere end 60 år kæmpede de to selskaber om at levere livsvigtig medicin til diabetikere over hele verden.
Først i 1989 blev stridsøksen endelig begravet. De to konkurrenter fusionerede, og det Novo Nordisk, vi kender i dag, blev født. Det blev starten på en helt ny æra, hvor kræfterne blev samlet for at erobre det globale marked.
Splittelsen der skabte fundamentet
Omkring årtusindskiftet traf ledelsen en stor strategisk beslutning. Koncernen skulle splittes op i to selvstændige dele. Novo Nordisk skulle fremover fokusere 100 procent på lægemidler, mens produktionen af enzymer blev skilt ud i selskabet Novozymes – i dag kendt som Novonesis.
Samtidig skete der et vigtigt vagtskifte i toppen. Lars Rebien Sørensen overtog posten som topchef efter Mads Øvlisen og satte gang i en periode med massiv vækst. Det var under hans ledelse, at kimen til selskabets nuværende guldæg blev lagt.
I 2009 sendte Novo Nordisk sit første GLP-1-produkt, Victoza, på gaden. Det blev først rullet ud i Europa og siden i USA. Det markerede startskuddet til en medicinsk revolution, der rakte langt ud over bare diabetesbehandling.
Gennembruddet der ændrede alt
Da Lars Fruergaard Jørgensen satte sig i direktørstolen i 2017, faldt en afgørende brik på plads. Semaglutid blev godkendt til diabetesbehandling i USA under navnet Ozempic. Det var det første GLP-1-middel, som patienterne kun skulle tage én gang om ugen, og det blev lynhurtigt en global succes.
Men det helt store jordskælv ramte i 2021. Her blev Wegovy godkendt som vægttabsmiddel i USA. Efterspørgslen eksploderede med det samme, og Novo Nordisks aktiekurs fløj i vejret. Selskabet blev pludselig et af de mest værdifulde i hele verden.
Men succesen gav også bagslag. Novo Nordisk kæmpede i årevis med at følge med den enorme efterspørgsel. Manglen på semaglutid blev selskabets største hovedpine, mens konkurrenterne begyndte at røre på sig.
Drama i toppen og fremtidens pillekrig
I november 2023 fik Novo Nordisk for alvor kamp til stregen, da Eli Lilly fik godkendt deres vægttabsmiddel, Zepbound. Samtidig begyndte amerikanske producenter at lancere kopiversioner, og skuffende tal fra forskningen begyndte at gnave i investorernes tillid.
Modgangen kulminerede i 2025 med en række dramatiske begivenheder. Lars Fruergaard Jørgensen blev fyret som topchef, og et internt magtopgør i bestyrelsen betød, at formand Helge Lund og flere andre medlemmer trak sig. Midt i alt kaosset trådte Novo Nordisk Fonden til og tog magten med Lars Rebien Sørensen i spidsen som ny formand.
Trods dramaet på de indre linjer fortsætter den teknologiske udvikling. I december 2025 blev Wegovy-pillen godkendt, og i januar 2026 blev den den første vægttabspille baseret på GLP-1. Men Novo Nordisk er ikke alene. I april 2026 fik Eli Lilly også godkendt deres pille, og dermed er en ny, intens krig om pillemarkedet for alvor skudt i gang.