Klaus Leerskov beskriver sig selv som en ganske almindelig dansk borger. Han er 53 år, selvstændig og bor i Nørre Aaby. Ligesom mange andre danskere har han af og til oplevet, at EU og beslutningerne i Bruxelles ligger langt fra hverdagen.
Men da han fik en invitation til at deltage i et europæisk borgerpanel, tøvede han ikke et sekund.
“Jeg kendte faktisk slet ikke til de europæiske borgerpaneler. Det er en mulighed, hvor borgere fra hele EU bliver inviteret til at mødes og diskutere et konkret emne, som EU og politikerne gerne vil have borgernes perspektiver på. Jeg synes, det er et godt initiativ, at politikere og eksperter vil lytte til almindelige mennesker og tage vores holdninger, idéer og forslag med i deres overvejelser. I vores tilfælde handler det om, hvordan vi styrker demokratiet i EU,” fortæller Klaus Leerskov.
150 borgere fra hele EU
De europæiske borgerpaneler er sammensat, så de afspejler bredden af EU’s befolkning. De 150 deltagere kommer fra alle medlemslande og repræsenterer forskellige aldre, uddannelser, erhverv og livssituationer.
Det var tydeligt allerede ved det første møde i Bruxelles, fortæller Klaus Leerskov. I hans gruppe sad en 17-årig side om side med pensionister, mennesker med handicap, studerende, håndværkere, en direktør og en fagforeningsmand.
Første arbejdsdag gik med at klæde deltagerne på til opgaven. Eksperter, forskere og fagfolk bidrog med viden om demokratiets udfordringer, inden deltagerne selv skulle gå i gang med at debattere og formulere konkrete forslag.
Tre forslag fra gruppen
På anden dag arbejdede Klaus Leerskov og de øvrige deltagere i 12 mindre grupper. Hans gruppe nåede frem til tre konkrete forslag.
“Et af dem handler om større politisk ansvarlighed – at EU-politikerne og de nationale politikere i højere grad skal stå til ansvar for, hvad de siger, lover og gør,” siger han.
Tredje dagen samledes alle i plenum, og det stod hurtigt klart, at mange af de samme bekymringer går igen på tværs af landegrænser. Forskellige kulturer og samfund til trods – borgernes oplevelse af afstand til de politiske institutioner er et fælles tema.
Næste stop er et online-møde, hvor grupperne arbejder videre med forslagene sammen med eksperter. I november rejser Klaus Leerskov igen til Bruxelles, hvor de endelige anbefalinger skal præsenteres og sendes videre til Europa-Kommissionen.
Et lille mirakel med tolke og facilitatorer
Klaus Leerskov er ikke kun blevet overrasket af de politiske diskussioner. Også de praktiske rammer har gjort indtryk – særligt den simultantolkning, der lod alle tale deres eget sprog hele vejen igennem.
“Det er derfor også nemt at komme til at fælde en lille tåre, når de store samlinger finder sted, tolkene arbejder i deres små bokse, og facilitatorerne gør deres bedste for, at alle er med og føler sig hørt. Det er faktisk ret stort og et lille mirakel, når vi er så mange lande, der går sammen om at skabe fælles fodslag,” siger han.
Han peger desuden på, at mere daglig EU-dækning i medierne ville kunne bringe unionen tættere på borgerne. For mange handler nyheder om EU stadig om krumme agurker og enkeltsager – ikke om de beslutninger, der reelt former hverdagen.
Bør det blive obligatorisk?
Klaus Leerskov opfordrer andre til at sige ja, hvis de får muligheden for at deltage i et borgerpanel. Han understreger, at bredden af deltagere er afgørende – ikke kun dem med tid til overs, men også den travle topdirektør, skolelæreren og sygeplejersken.
Faktisk mener han, at deltagelse med fordel kunne gøres obligatorisk – lidt som når borgere indkaldes som domsmænd.
“Personligt synes jeg derfor, at det kunne være en god ide at gøre deltagelse i borgerpanelerne obligatorisk – og at der både er europæiske og nationale borgerpaneler i de respektive EU-lande. Det er et vigtigt instrument, for det tager luften ud af de politikere og aktører, der ‘fylder i medierne’ og kun har deres egen dagsorden for øje,” siger Klaus Leerskov.
Hvis forslagene fra hans gruppe ender med at gøre en reel forskel, er han ikke i tvivl om, hvad han vil føle: stolthed over, at en selvstændig mand fra Nørre Aaby fik lov til at sætte sit aftryk på demokratiet i EU.