Den norske regering har netop givet grønt lys til at genåbne tre historiske gasfelter i Nordsøen. Meldingen kom fra det norske energiministerium tirsdag, og det markerer et markant skifte i landets strategi. Det sker som et direkte svar på den usikre situation i både Europa og Mellemøsten.
Felterne Vest Ekofisk, Albuskjell og Tommeliten Gamma har ellers ligget øde hen siden 1998. Men i 2028 skal der igen pumpes gas op fra undergrunden. Planen er, at produktionen skal køre helt frem til 2048, så Europa er sikret stabil energi i mange år fremover.
Energisikkerhed står øverst på dagsordenen
Norges energiminister, Terje Aasland, lægger ikke skjul på, at det er nødvendighed, der driver værket. Krigen i Ukraine og de voksende spændinger i Mellemøsten har gjort det tvingende nødvendigt for Europa at finde pålidelige energikilder. Og her er Norge en af de vigtigste og mest stabile leverandører.
Ministeren slår fast, at de nye tiltag er helt afgørende for at holde leverancerne kørende. Ved at genåbne de gamle felter kan Norge fortsat være garant for den energi, der holder hjulene i gang i Europa. Terje Aasland udtaler i den forbindelse:
»Norsk produktion af olie og gas er et vigtigt bidrag til Europas energisikkerhed.«
Gassen fra de tre felter i den sydlige del af Nordsøen skal sendes direkte til Storbritannien og Tyskland. Det er ikke billigt. Den norske regering har afsat hele 19 milliarder norske kroner – det svarer til cirka 13,1 milliarder danske kroner – til at udbygge fire havneanlæg, der skal håndtere den ekstra aktivitet.
Frygt for miljøkatastrofe
Men genåbningen er kun en del af en endnu større plan. Samtidig med tirsdagens beslutning har regeringen åbnet for, at olieselskaber kan søge om lov til at lede efter olie og gas i 70 helt nye områder på havbunden. De ligger spredt i både Nordsøen, Norskehavet og Barentshavet.
Det har fået både miljøeksperter og oppositionen til at råbe vagt i gevær. Ifølge NRK ligger flere af de nye områder meget tæt på kysten, og det øger risikoen for udslip markant. Statens egne eksperter har faktisk frarådet at bore så tæt på land, men de advarsler har regeringen valgt at overhøre.
Modstanden er især stor hos Sosialistisk Venstreparti (SV). Her frygter man, at jagten på profit sker på bekostning af den sårbare natur. Lars Haltbrekken fra SV sender en bredside mod regeringen:
»Hvis der gives tilladelser til at bore efter olie her, lægger regeringen med åbne øjne op til en gigantisk miljøkatastrofe. Det er ikke til at tro.«
Uro i verden presser priserne op
Den norske satsning kommer på et tidspunkt, hvor der er stor uro på de globale markeder. Priserne på olie og gas er banket i vejret de seneste måneder, især på grund af konflikten i Mellemøsten. Den 28. februar angreb USA og Israel mål i Iran, og det har rystet verdenshandlen.
Konflikten har betydet, at Hormuzstrædet er blevet blokeret. Det er en af verdens absolut vigtigste ruter for energi. Før balladen startede, passerede omkring en femtedel af verdens olie gennem det smalle stræde. Når den rute bliver lukket, kan det mærkes med det samme på priserne og forsyningerne.
Det er i denne urolige verden, at Norge nu vælger at skrue op for blusset i Nordsøen. Selvom advarslerne fra miljøfolkene er mange, vægter den norske regering hensynet til Europas energisikkerhed og de økonomiske interesser højest lige nu.