Verden ryster i sin grundvold i disse år. Krigene raser i både Europa og Mellemøsten, mens det politiske fundament i stormagter som USA slår revner. Nu råber en af videnskabens tungeste drenge vagt i gevær. David Gross, der modtog Nobelprisen i fysik i 2004, tegner et kulsort billede af vores overlevelseschancer. Hvis ikke vi skifter kurs nu, ser det sort ud for menneskeheden.
Det er ikke bare mavefornemmelser eller tomme ord. Det er en iskold analyse af de mekanismer, der holder freden i live – eller manglen på samme. Gross vurderer, at risikoen for en altødelæggende atomkrig er steget så meget, at det nu er en reel trussel i vores egen levetid.
En statistisk tidsindstillet bombe
Globale katastrofer kan hurtigt blive abstrakte og fjerne. Men David Gross forsøger at gøre faren konkret ved at sætte procenter på vores fælles fremtid. Han kigger på, hvor hurtigt de diplomatiske bånd bliver klippet, og hvordan våbenkapløbet igen er stukket helt af.
“Jeg vil ikke kalde det et præcist estimat, men det kan beskrives som en chance på én ud af 50 hvert år,” siger han til mediet Unilad.
To procent lyder måske ikke af meget i hverdagen. Men i et historisk perspektiv er det en voldsom eskalering. Logikken er simpel: Risikoen hober sig op år for år. Over bare et par årtier bliver sandsynligheden for en fatal konflikt skræmmende høj, hvis ikke spændingerne falder.
Diplomatiet i knæ
Hvorfor ser det så sort ud? Ifølge Gross skyldes det, at den internationale orden er ved at falde fra hinanden. I årtier var verden styret af faste aftaler om våbenkontrol og gensidige inspektioner. Det sikrede, at ingen af de store atommagter trykkede på knappen i panik. Men de aftaler er i dag fortid.
“Aftalerne og normerne mellem landene er ved at falde fra hinanden,” påpeger han. Samtidig understreger han, at både våbenteknologi og automatisering udvikler sig med lynets hast.
Det er især blandingen af politisk ustabilitet og teknologisk overlegenhed, der skaber en farlig cocktail. Når de diplomatiske kanaler sander til, stiger risikoen for fatale misforståelser. Med hyperlydvåben og ekstremt korte reaktionstider kan en enkelt fejlfortolkning starte en lavine, som ingen kan stoppe igen.
Kunstig intelligens som den nye joker
Som fysiker holder David Gross skarpt øje med den teknologiske udvikling. Og her ser han en ny, bekymrende spiller på banen: Kunstig intelligens (AI). AI kan gøre underværker for videnskaben, men det udgør en kæmpe risiko, når teknologien rykker ind i militærets beslutningsrum.
Frygten er, at beslutninger om liv og død i fremtiden bliver overladt til algoritmer. De arbejder hurtigere, end et menneske kan nå at blinke. Hvis automatiske systemer overtager overvågning og modangreb, forsvinder det menneskelige filter, der førhen har reddet os fra katastrofer under den kolde krig. En krig kan i princippet starte ved en fejl, før diplomaterne overhovedet har fået deres morgenkaffe.
Dommedagsuret tikker hurtigere
David Gross står ikke alene med sin bekymring. Hans analyse minder om de vurderinger, som folkene bag det symbolske ‘Dommedagsur’ (Doomsday Clock) er kommet med. Uret måler, hvor tæt verden er på afgrunden, og lige nu står det på 90 sekunder i midnat. Det er det tætteste, vi nogensinde har været på en global katastrofe siden urets oprettelse i 1947.
Eksperterne bag uret peger på de samme faktorer som Gross: Krigen i Ukraine, truslerne om atomvåben, klimakrisen og den manglende lyst til at tale sammen. Selvom uret er en symbolsk advarsel, understreger det alvoren i den tid, vi lever i.
Men alt håb er ikke ude. David Gross understreger, at vi stadig kan nå at ændre kurs. Det kræver dog, at politikerne finder viljen til at genopbygge de aftaler, der i årtier har holdt atomvåbnene låst inde i deres siloer. Uden en ny indsats for våbenkontrol og diplomatisk stabilitet risikerer vi, at fysikerens dystre statistik ender med at blive til virkelighed.