Netflix har et problem, som penge alene ikke kan løse. Og det er blevet så stort, at selv streaminggiganterne ikke længere kan ignorere det.
Da Soundvenue skulle sammensætte sin liste over de 10 bedste serier i første halvdel af 2026, skete noget hidtil uset: der var ikke en eneste Netflix-kandidat værd at nævne. Ikke én. Det er aldrig sket før. I 2023 var ‘Beef’ nummer 1, i 2024 ‘One Day’, og i 2025 ‘Adolescence’. Netflix dominerede helt naturligt.
Men siden Netflix rundede året af med ‘Stranger Things’-finalen, er det gået i stå. Helt og aldeles i stå.
Konkurrenterne løber løbsk
Mens Netflix har sendt serier som ‘Legends’, ‘The Boroughs’ og ‘Something Very Bad is Gonna Happen’ ud i verden – serier, der er gode nok, men som ingen taler om – har HBO Max domineret 2026 med ‘A Knight of the Seven Kingdoms’, ‘Industry’ sæson 4, ‘Euphoria’ sæson 3 og den uafrystelige ‘Tip Toe’. Apple har ‘Widow’s Bay’, Disney+ revitaliserede ‘The Handmaid’s Tale’-franchisen med ‘The Testaments’, og Prime Video finder succes med teen-soaperne ‘Off Campus’ og ‘The Summer I Turned Pretty’.
Statistikken taler sit eget klare sprog. Da Emmy-nomineringerne landede i juli, var der blandt de 10 kandidater til bedste komedieserie og bedste dramaserie kun én Netflix-serie i hver kategori. Netflix sakkede langt bagefter konkurrenterne.
Men det værste er måske ikke, at Netflix ikke laver hits længere. Det værste er, hvad der sker med de hits, de alligevel får.
Seerne springer fra i hobetal
Bloomberg-journalisten Lucas Shaw dykked ned i seertallene i juli og afslørede noget bekymrende: Netflix’ populære serier bygger ikke på, de falder sammen. ‘One Piece’ tabte 30 procent af seerne i sæson 2. ‘Beef’ og ‘Avatar: The Last Airbender’ mistede intet mindre end 70 procent.
Det er ikke bare et tal. Det er et tegn på, at Netflix ikke længere skaber de afhængighedsskabende serieoplevelser, som gjorde folk til abonnenter i første omgang. Seerne kommer til første sæson, men de bliver ikke.
Netflix’ eneste egentlige hits i de første fem måneder af 2026 var ‘Bridgerton’ sæson 4 og krimien ‘His & Hers’ – begge fra januar. Og ingen af dem vil blive husket som populærkulturelle fænomener.
Fra geni til gennemsnit
Netflix fik i årevis kritik for at overproducere i en grad, hvor kvaliteten gik fløjten. Men streaminggiganten formåede altid at slå tilbage med uventede sensationer som ‘Adolescence’ og ‘Squid Game’. Det var deres styrke – evnen til at overraske.
I dag virker det, som om Netflix har glemt, hvad der gjorde dem store. Aktiekursen er i frit fald siden det planlagte opkøb af Warner gik i vasken. Væksten er mindre end forventet. Og Netflix pøser mange penge og kræfter i at udvide varehylden med podcasts, live-events og alt muligt andet – alt sammen for at få folk til at bruge mere tid på tjenesten.
Men her ligger problemet: man lokker ikke 300 millioner mennesker til en platform ved at give dem en perlesnor af gennemsnitligheder. Man gør det ved at give dem serier, som de simpelthen må se, koste hvad det vil.
Hvad skal der til for at vende skuden?
Netflix har før væltet verden bagover med genistreger, ingen havde set komme. Man skal bestemt ikke lægge resten af 2026 i graven, før den sidste tudum-lyd er gjaldet. Men når man kigger frem i kalenderen, er det ikke umiddelbart Michelin-menuen, der er ved at blive anrettet. Kun klassikerfilmatiseringerne ‘East of Eden’ og ‘Pride and Prejudice’ falder umiddelbart i øjnene.
Måske har Netflix fokuseret lidt for meget på at forstørre repertoiret med live-sport, Hollywood-opkøb og reklame-pakker – og lidt for lidt på kerneproduktet. De afhængighedsskabende serieoplevelser, som de fleste har forbundet Netflix med siden ‘House of Cards’ og ‘Orange is the New Black’.
Ofte skal der ikke mere end en enkelt succes i ‘Lupin’- eller ‘Dronningegambit’-klassen til, før man igen ser lyset. Men skal Netflix stadig være pengene værd, må de godt snart grave sig op af hullet. Og det skal ske ved at gøre det, de engang var bedst til: at lave serier, som verden ikke kan lade være med at tale om.