Den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, vurderer nu, at konflikten bevæger sig mod sin afslutning, selvom den fortsat kræver en betydelig indsats. I et interview med det amerikanske medie Newsmax gør han status over den fælles israelsk-amerikanske militæraktion mod Iran, som har præget Mellemøsten de seneste måneder.
Ifølge Netanyahu er de strategiske mål for operationen tættere på end nogensinde før. Han vurderer, at de kombinerede styrker fra Israel og USA har formået at nedbryde væsentlige dele af Irans modstandskraft.
– Vi er over halvvejs med hensyn til missionens succes, siger Netanyahu.
Infrastruktur i knæ
Meldingen fra den israelske leder kommer på et tidspunkt, hvor de militære operationer har haft vidtrækkende konsekvenser for den iranske stat. Netanyahu peger specifikt på, at der er sket en omfattende svækkelse af landets militære, nukleare og industrielle infrastruktur. Disse fremskridt betragtes som afgørende for at mindske Irans evne til at projicere magt i regionen og fortsætte deres atomprogram.
Selvom premierministeren udtrykker optimisme omkring de opnåede resultater, afviser han fortsat at sætte et præcist tidspunkt på, hvornår de militære handlinger vil blive indstillet. Han understreger dog, at magtbalancen er ved at tippe definitivt. Han forudser, at Iran vil stå tilbage som en markant svækket nation, mens Israel vil fremstå stærkere efter konfliktens afslutning.
Kampen mod atomvåben
Det centrale omdrejningspunkt for hele krigsindsatsen er ifølge Netanyahu ikke blot en akut svækkelse af det iranske militær, men en sikring af fremtiden for både Israel og USA. Han ser det iranske atomprogram som en eksistentiel trussel, der rækker langt ud over Mellemøstens grænser.
– De søger at skaffe sig atomvåben og kapacitet til at nå amerikanske byer. Det er det, den her krig handler om – at forhindre det udfald.
Denne retorik understøtter den israelske regerings langvarige position om, at et atombevæbnet Iran er den største sikkerhedsrisiko i moderne tid. Angrebene er derfor designet til at eliminere denne risiko, før den bliver uoverkommelig.
En konflikt i eskalering
Den nuværende krigstilstand blev indledt den 28. februar, da USA og Israel iværksatte et koordineret angreb mod iranske mål. Konflikten nåede et foreløbigt klimaks, da Irans daværende øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, blev dræbt under et af angrebene. Drabet på Khamenei sendte chokbølger gennem regionen og førte til en hurtig spredning af urolighederne.
Siden da har konflikten udviklet sig til en regional krise. Iran har svaret igen med omfattende missil- og droneangreb rettet mod både israelske territorier og amerikanske militære installationer i Mellemøsten. På trods af denne modstand fastholder de allierede deres pres.
Uenighed om tidshorisont og fakta
Der er dog delte meninger om, hvor længe de militære operationer vil fortsætte. USA’s præsident, Donald Trump, har tidligere indikeret en relativt kort tidshorisont på fire til seks uger for den samlede indsats. Denne optimisme blev mandag bakket op af den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, der vurderede, at krigen snarere vil vare uger end måneder.
Samtidig er der international skepsis over for de påstande, der danner grundlag for krigen. Selvom både Netanyahu og Trump gentagne gange har hævdet, at Iran er på tærsklen til at færdiggøre atomvåben, finder denne påstand ikke støtte hos Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA). Andre internationale efterretningsvurderinger har ligeledes haft svært ved at bekræfte, at Iran er så tæt på målet, som de to ledere påstår.
Fra iransk side har man i årevis fastholdt, at landets atomprogram udelukkende har civile formål, såsom energiproduktion og medicinsk forskning. Denne forklaring er dog konsekvent blevet afvist af Israel og USA, hvilket nu har ført til den mest intense militære konfrontation mellem parterne i årtier.