Nato-landene skal sammen bidrage med 70 milliarder euro i militær støtte til Ukraine i 2026 og 2027. Det fremgår af den afsluttende erklæring fra Nato-topmødet i Ankara, hvor beslutningen blev vedtaget tirsdag.
Beløbet skal gå til militært udstyr, bistand og træning. Samtidig forpligter alliancen sig til at opretholde mindst samme niveau i 2027, hvilket betyder, at Ukraine kan regne med en stabil strøm af våben og ressourcer i årene fremover.
Det mest bemærkelsesværdige ved erklæringen er dog, at USA’s præsident Donald Trump har givet sin tilslutning. Trump har længe været kendt for sin skepsis over for Ukraine og har gentagne gange opfordret til en hurtig afslutning på krigen. Hans accept af Nato-erklæringen signalerer derfor et markant skift i hans holdning.
“Ukraine bidrager til den transatlantiske sikkerhed, og allierede står samlet i vores urokkelige støtte til Ukraine i forsvaret af landets frihed, suverænitet og territoriale integritet,” lyder det i erklæringen.
Trumps opbakning blev understreget ved, at han tirsdag deltog i topmødemiddagen sammen med Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj og de øvrige Nato-landes stats- og regeringschefer. Mødet blev dermed en vigtig symbolsk markering af amerikansk engagement over for Ukraine.
USA køber ikke selv – men åbner døren for andre
Der er dog en vigtig nuance: USA vil ikke selv bidrage økonomisk til Ukraine. I stedet har Trump accepteret, at andre lande kan købe amerikanske våben, som de derefter kan sende videre til Ukraine. Det betyder, at amerikanerne stadig tjener på situationen gennem våbensalg, uden at det går direkte ud af den amerikanske statskasse.
For Ukraine er denne ordning afgørende. Zelenskyj gjorde det klart på topmødet, at landets højeste prioritet lige nu er at sikre sig flere Patriot-missiler af amerikansk fabrikat. Disse missiler bruges til at nedskyde de tunge russiske missiler, der konstant sendes mod Ukraine.
“Det er helt afgørende for Ukraines mulighed for at forsvare sig,” fastslog Zelenskyj tirsdag på topmødet.
Patriot-systemerne er blandt de vigtigste våben i Ukraines luftforsvar. De kan ramme mål i stor højde og på lang afstand, hvilket gør dem uundværlige i kampen mod Ruslands luftangreb. Manglen på disse missiler har været et tilbagevendende problem for Ukraine, og derfor er det centralt for Zelenskyj at få flere.
Nato viser enighed trods usikkerhed
Nato-erklæringen viser, at alliancen står samlet omkring Ukraine, selvom der har været usikkerhed om, hvordan Trump ville forholde sig til spørgsmålet. Tidligere har han kritiseret Nato-medlemmer for ikke at bruge nok på forsvar og har været uforudsigelig i sin tilgang til Ukraine-konflikten.
Med vedtagelsen af den 70-milliard-euro-pakke sender Nato et signal om, at støtten til Ukraine ikke er en kortvarig indsats, men en langsigtet forpligtelse. Det giver Ukraine større sikkerhed om, at landet kan fortsætte sin forsvarskamp uden at frygte, at vestlig støtte pludselig tørrer ud.
Samtidig understreger erklæringen, at Ukraine ikke blot er et ukrainsk anliggende, men en fælles europæisk og transatlantisk sikkerhedssag. Når Nato-landene forpligter sig til at opretholde samme støtteniveau i 2027, handler det om at sikre, at Ukraine har de ressourcer, der skal til for at modstå russisk aggression.