Det strategisk vigtige Hormuzstræde lagde natten til fredag vand til en direkte militær konfrontation. USA og Iran udvekslede angreb i en eskalering, der med det samme fik det internationale samfund til at holde vejret. Begge lande bekræfter, at der er blevet skudt, men det er stadig uklart, hvem der trykkede på aftrækkeren først i det mørke farvand.
Mistilliden i Mellemøsten er i forvejen dyb, og nattens begivenheder gør kun det diplomatiske puslespil endnu sværere at samle. Iranerne anklager USA for at have indledt et uprovokeret angreb mod flere iranske byer. Men det amerikanske militær holder fast i en anden udlægning: Det var Iran, der startede, da de angreb amerikanske skibe med både droner, missiler og små, hurtiggående både.
Begrænsede ødelæggelser trods voldsom retorik
Selvom der blev brugt moderne og slagkraftige våben, tyder de første meldinger på, at de fysiske ødelæggelser er til at overse. Iranerne forsøgte at ramme amerikanske skibe i og omkring strædet, men ifølge den amerikanske centralkommando, CENTCOM, slap alle fartøjer fra angrebet uden skrammer. Omvendt har de amerikanske bomber ramt iranske havnebyer, hvor der meldes om moderate skader.
Donald Trump har valgt en mildest talt opsigtsvækkende måde at beskrive nattens begivenheder på. I et interview med mediet ABC nedtonede han alvoren af de amerikanske bomber og kaldte i stedet angrebet for et »kærligt klap«.
Det er en udmelding, der står i skarp kontrast til meldingerne fra den iranske revolutionsgarde. Her bekræfter man, at angrebene er stoppet, og man hæfter sig ved, at ingen civile mistede livet under de amerikanske bombninger. Det tyder på, at begge parter lige nu har en stiltiende forståelse af, at situationen ikke må løbe løbsk og ende i en egentlig krig.
Trusler om lysglimt og håb om fred
Det store spørgsmål er nu, om den eksisterende våbenhvile stadig holder. Det har skabt forvirring i de diplomatiske rækker, ikke mindst fordi Donald Trump det seneste døgn har sendt meget modstridende signaler. Han svinger mellem direkte krigstrusler og optimistiske budskaber om fred. Senest torsdag advarede han om konsekvenserne, hvis Iran igen skulle finde på at angribe amerikanske interesser.
»I vil bare kunne se et stort lysglimt komme fra Iran,« lød den kontante melding fra præsidenten til den fremmødte presse.
Men trods den hårde retorik skiftede tonen igen få timer senere. Nu insisterer Trump på, at Iran bare »drillede« USA, og at våbenhvilen stadig gælder. Han peger på, at der er store fremskridt i fredsforhandlingerne, og at verden kan forvente mere end bare en standardaftale i den nærmeste fremtid.
Deadline før statsbesøg i Kina
Der er et mærkbart politisk tidspres på diplomaterne lige nu. Præsident Trump har gjort det klart, at han vil have en endelig aftale på plads hurtigst muligt. Allerede onsdag luftede han ambitionen om at lande en fredsaftale, inden han i næste uge rejser på statsbesøg i Kina.
Hormuzstrædet er en af verdens absolut vigtigste livsnerver for olie, og enhver forstyrrelse af skibstrafikken kan sende chokbølger gennem verdensøkonomien. Derfor holder både venner og fjender skarpt øje med situationen. Selvom nattens angreb ligner et tilbageslag, håber internationale observatører stadig på, at diplomatiet kan vinde over de militære provokationer.
Lige nu ånder der igen fred i strædet, men historien har vist, at balancen mellem »drillerier« og regulær krig er hårfin i den del af verden. Med Trumps rejse til Kina på torsdag i næste uge bliver de kommende dage afgørende. Spørgsmålet er, om de lysglimt, præsidenten taler om, bliver fra fredsfyrværkeri eller missilnedslag.