Kunstig intelligens er blevet en naturlig del af hverdagen for mange danskere – og det handler ikke blot om bageopskrifter og regnskabshjælp. En ny undersøgelse fra Falck viser, at mere end hver femte dansker har søgt råd hos en chatbot, når det drejer sig om deres mentale velbefindende.
Tallene er endnu mere markante blandt unge mellem 18 og 29 år, hvor 47 procent erkender, at de har talt med en AI-chatbot om deres trivsel. Undersøgelsen, udgivet på verdensdag for mental sundhed, tegner et billede af en generation, der handler værktøjer til selvrefleksion på nye måder.
For mange har oplevelsen været positiv. Ifølge Falcks Sundhedsbarometer rapporterer halvdelen af dem, der bruger AI til at tale om deres velbefindende, at de fik det bedre efter samtalen. Kun tre procent siger, at de fik det værre – et tal, der taler for sig selv.
AI som første skridt mod hjælp
Jacob Vindbjerg Nissen, chefpsykolog i Falck, er ikke blind over for de positive aspekter. Han anerkender, at det er værd at glæde sig over, at så mange oplever en umiddelbar lettelse ved at dele deres tanker med en AI.
»Undersøgelsen viser desuden, at halvdelen af dem, der bruger AI, også opsøger et samtaleforløb. Det kan tyde på, at AI for nogle fungerer som et første skridt mod at søge yderligere støtte,« siger han.
Men her kommer vendepunktet. Vindbjerg Nissen påpeger en afgørende forskel, som mange måske ikke helt har overvejet: nemlig forskellen mellem kort lindring og ægte, varig bearbejdelse af de problemer, der påvirker ens trivsel.
Bekræftelse uden dybdegang
»AI kan være imødekommende og anerkendende, men den kan ikke aflæse alt det, der også siger noget vigtigt om vores trivsel og reelle behov: Dynamikken og det mellemmenneskelige,« forklarer han.
Det betyder, at man risikerer at blive mødt af en kunstig intelligens, der niceholder og bekræfter dine følelser uden at have den dybde eller det nuancerede indblik, som en menneskeligt samtale kan tilbyde. Det afgørende – det modspil, som kan være nødvendigt for at komme videre – kan blive væk.
Psykologen understreger derfor, at selvom AI kan fungere som en springbræt mod professionel hjælp, er det ikke en erstatning for ægte menneskeligt kontakt. Den hurtige lindring, en chatbot kan give, må ikke forveksles med den langsigtede indsats, som virkelig ændring kræver.