Modstanden mod anonymisering i den kommende Afghanistan-udredning vokser hurtigt. På bare tre dage har knap 10.000 borgere skrevet under på et borgerforslag, der skal sikre, at forskere kan gengive navne, udtalelser og oplysninger fra Danmarks militære og civile engagement i Afghanistan.
Det fremgår af Folketingets hjemmeside, hvor forslaget blev offentliggjort 10. juni.
Forslaget går ud på, at forskere ved Dansk Institut for Internationale Studier, Diis, skal have mulighed for at bruge alle udtalelser og oplysninger fra den danske indsats i Afghanistan i perioden 2001 til 2021. Det gælder dog kun materiale, som allerede er sikkerhedsgodkendt af Udenrigsministeriet.
Baggrunden er Folketingets beslutning om at få lavet en historisk udredning af Danmarks rolle i Afghanistan gennem to årtier. Udredningen skal belyse både den militære og den civile indsats i krigen, som kostede 44 danske soldater livet og endte med, at Taliban igen overtog magten i landet.
Debatten tog fart i maj, da Folketinget gjorde det muligt for politikere at få deres navne anonymiseret i udredningen. Det skete ved at kræve, at forskerne skal indhente tilladelse, hvis de vil citere politikere for udtalelser fra møder i Det Udenrigspolitiske Nævn.
Netop den ordning møder nu kritik fra initiativtagerne bag borgerforslaget. De mener, at en historisk gennemgang af Danmarks krigsindsats mister troværdighed, hvis centrale beslutningstagere kan slippe for at blive nævnt ved navn.
Borgerforslaget er stillet af Morten Kromann, der selv har været udsendt til Afghanistan og i dag er dommerfuldmægtig ved Københavns Byret, sammen med medlemsforeningen Danmarks Veteraner og Veteranstøtte.
Over for Politiken siger Morten Kromann, at de politikere, som sendte ham og andre danske soldater i krig, også bør stå på mål for deres beslutninger i den historiske gennemgang. For ham handler sagen om ansvar og åbenhed i et af de mest alvorlige kapitler i nyere dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik.
Samtidig har flere markante politikere enten afvist at medvirke i arbejdet eller undladt at svare forskerne. Både udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen har ifølge Politiken og Berlingske sagt nej til at lade sig interviewe.
Lars Løkke Rasmussen har begrundet afslaget med, at han allerede i bøger, taler og interviews har udtalt sig indgående om den danske indsats i Afghanistan. Ifølge Altinget har han dog samtidig tilkendegivet, at han gerne vil citeres for udtalelser fra fortrolige møder i Det Udenrigspolitiske Nævn.
Helle Thorning-Schmidt, der var statsminister fra 2011 til 2015, reagerede ikke på forskernes henvendelse. Til Politiken siger hun lørdag, at hun “altid har følt, at vi har haft fuld offentlighed om, hvorfor vi var i Afghanistan”.
Hun tilføjer: “Mine holdninger var derude”.
Sagen indgår i en bredere diskussion om, hvor åben en historisk udredning skal være, når den handler om krig, politiske beslutninger og fortrolige processer. Tilhængerne af borgerforslaget peger på, at offentligheden bør kunne se, hvem der sagde hvad, da Danmark traf beslutninger om at sende soldater i krig. Men hensynet til fortrolighed i Det Udenrigspolitiske Nævn har været et centralt argument for de begrænsninger, der nu er lagt ind i arbejdet.
Hvis borgerforslaget skal behandles i Folketinget, kræver det mindst 50.000 underskrifter. Med knap 10.000 støtter på tre dage er initiativet kommet hurtigt fra start, men der er stadig et stykke vej til målet.
Underskriftsindsamlingen viser dog allerede, at spørgsmålet om anonymisering i Afghanistan-udredningen er blevet mere end en teknisk diskussion om citatregler. For mange handler det om, hvorvidt Danmark er villigt til at se åbent tilbage på en krig, der prægede dansk politik i 20 år.