Mandag morgen tog Nationalmuseet hul på et helt nyt kapitel i fortællingen om et af danmarkshistoriens mest dramatiske skibsforlis. Et hold eksperter har sat kursen mod den svenske vestkyst, nærmere bestemt skærgården nord for Göteborg.
Her, på bunden af havet, hviler vraget af fregatten ‘Havmanden’. Det er et skib med en historie præget af vold, desperation og et blodigt oprør. Ekspeditionen er ikke bare en rutineopgave, men en jagt på de mennesker, der var om bord, da alt gik galt i 1683.
Skibet var oprindeligt på vej mod den danske koloni Skt. Thomas i Vestindien. Lasten var usædvanlig: En gruppe straffefanger, der skulle sendes i arbejde i kolonierne. Men de nåede aldrig de varme himmelstrøg. Skæbnen og et voldsomt oprør ville det anderledes.
Blodigt oprør på åbent hav
Undervejs på den lange rejse brød helvedet løs. Fangerne nægtede at acceptere deres skæbne og iværksatte et voldsomt mytteri. Efter en blodig magtkamp lykkedes det dem at overtage kontrollen med det store skib fra kaptajnen og officererne.
Friheden blev dog kortvarig. Kort efter magtovertagelsen gik fregatten på grund og sank i den svenske skærgård. Siden da har vraget ligget gemt på havbunden, men nu bringer moderne teknologi og historisk nysgerrighed igen historien frem i lyset.
Museumsinspektør Andreas Kallmeyer Bloch fra Nationalmuseet håber, at fundene kan give et helt særligt indblik i livet om bord. Han forklarer i en pressemeddelelse, at det især er de personlige genstande, der kan fortælle de dramatiske historier om menneskene bag begivenhederne.
Et kapløb mod naturen
Det handler dog om mere end bare at løse gamle mysterier. Forskerne har travlt, hvis de skal nå at sikre de historiske levn. Havvandet og naturens nedbrydning tærer hårdt på det 300 år gamle træ, som risikerer at forsvinde helt, hvis ikke der bliver gjort noget nu.
Planen er derfor at lægge en beskyttende overdækning over vraget senere på året. Den skal fungere som et skjold mod naturens kræfter. Det er afgørende for at sikre, at de fysiske beviser på denne mørke del af den danske kolonihistorie bliver bevaret for eftertiden.
“Med en beskyttende overdækning senere på året vil vi bremse nedbrydningen og bevare denne mørke, men vigtige historie, så den ikke forsvinder på havets bund,” fortæller Andreas Kallmeyer Bloch om missionens betydning.
Dansk-svensk samarbejde på vandet
Undersøgelsen er et stort projekt, der trækker på både marinarkæologer og konservatorer fra Nationalmuseets forskningscenter, Njord. Arbejdet sker i tæt samarbejde med det svenske Bohusläns Museum, da den maritime kulturarv er en fælles nordisk sag.
Som base for de mange dyk bruger holdet Nationalmuseets eget sejlende museumsskib, skonnerten ‘Bonavista’. Det smukke træskib fungerer som en flydende arbejdsstation, der gør det muligt for forskerne at ligge direkte over vraget i længere tid ad gangen.
Nu venter resultaterne, som forhåbentlig kan kaste nyt lys over både skibets konstruktion og de sociale forhold for både fanger og søfolk. Det er en historie om magt, oprør og menneskeskæbner, der nu endelig kan blive fortalt færdig.