For mange politikere er talerstolen i Folketinget et naturligt omdrejningspunkt. For Mona Juul er det også en daglig påmindelse om en sygdom, der har præget hende helt siden ungdommen.
Den 59-årige partiformand for Det Konservative Folkeparti lider af slidgigt, og i et interview med Hendes Verden sætter hun ord på, hvad det vil sige at leve med sygdommen i en krævende politisk hverdag.
Aldrig helt sikker
Slidgigt er en kronisk ledsygdom, der nedbryder brusk og kan forårsage smerter, stivhed og nedsat bevægelighed. For Mona Juul betyder det, at selv tilsyneladende enkle bevægelser kan være uforudsigelige.
»Jeg ved aldrig, om det gør ondt, når jeg rejser mig, eller om jeg skal vente et øjeblik, før jeg kan gå videre efter at være steget ud af en bil,« siger hun til Hendes Verden.
Usikkerheden stopper ikke der. Scener, som de fleste tager for givet, kræver ekstra opmærksomhed for partilederen.
»Selv helt banale situationer, som at skulle op på en høj scene, kan jeg ikke klare uden en hånd at holde i, for jeg kan aldrig helt være sikker på, at knæet kan bære mig,« siger hun til mediet.
Fodbolden måtte vente – permanent
Sygdommens rødder går langt tilbage. Allerede som 15-årig måtte Mona Juul lægge fodbolden på hylden. Ikke som en midlertidig pause, men som en endelig beslutning dikteret af sygdommen.
Det giver et billede af, at slidgigten ikke er noget, hun har fået med alderen – den har formet store dele af hendes liv, fra ungdommen og frem til i dag.
For seks år siden tog Mona Juul et markant skridt i behandlingen, da hun fik opereret et nyt knæ ind.
Åbenhed om kronisk sygdom
Ved at stå frem med sin diagnose sætter Mona Juul fokus på en sygdom, der langtfra altid er synlig for omverdenen.
For Juul er hverdagen med slidgigt ikke noget, der holder hende fra at passe sit job som partileder – men det er en konstant faktor, hun må forholde sig til, uanset om det er fra Christiansborgs gange eller fra en scene til et partiarrangement.