Tre teenagere blev for nylig anholdt og sigtet for at have planlagt et væbnet angreb mod Hadsten Skole i Favrskov Kommune. Angrebsplanerne blev afværget af myndighederne, men hændelsen har sat fokus på behovet for bedre sikkerhed og kriseberedskab på landets skoler.
Børne- og Undervisningsministeriet bruger nu sagen til at understrege vigtigheden af, at skoler og uddannelsessteder er forberedt på kritiske situationer. Ministeriet gør opmærksom på en vejledning om sikkerhed og kriseberedskab, som blev udsendt i juni 2025 af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
Vejledningen er udarbejdet i samarbejde med blandt andre Kommunernes Landsforening (KL), Politiets Efterretningstjeneste (PET), Beredskabsstyrelsen og Rigspolitiet. Den er tænkt som en praktisk hjælpemiddel for ledere i grundskolen og på ungdomsuddannelser, der søger konkrete handlemuligheder før, under og efter en alvorlig hændelse.
Tre drenge sigtet for terror
Mandag blev tre drenge på 16, 16 og 15 år anholdt og sigtet for forsøg på terror. Ifølge sigtelsen havde de via onlineplatforme planlagt at dræbe og såre personer på Hadsten Skole. De blev efterfølgende varetægtsfængslet i surrogat frem til 31. august.
Favrskov Kommune har meddelt, at det ifølge politiets vurdering ikke længere er nogen fare på færde. Hadsten Skole kan derfor holde åbent og fungere normalt.
Undervisningsminister Magnus Heunicke (S) understreger i ministeriet pressemeddelelse, at forældrene ikke skal være bekymrede for deres børns sikkerhed i skolen. “Selv om sagen helt forståeligt skaber utryghed, vil jeg gerne understrege, at det ikke er farligt at sende sine børn afsted i den danske skole,” siger ministeren.
Konkrete værktøjer til krisehandtering
Vejledningen fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet anbefaler skoler og uddannelsesinstitutioner at etablere et lokalt kriseberedskab, som kan aktiveres under alvorlige hændelser som væbnede angreb. Kriseberedskabet skal give klare retningslinjer for, hvad personalet skal gøre under og efter en kritisk situation.
En vigtig del af forberedelsen er, at alle ansatte kender til instruksen “flygt – gem dig – alarmér”, som er udarbejdet af politiet. Instruksen er simpel, men effektiv: Først skal man flygte fra farezonen, hvis det er muligt. Hvis flugt ikke er en mulighed, skal man gemme sig, sætte sin telefon på lydløs og slå vibration fra. Hvis muligt skal man barrikadere sig. Når det er sikkert, skal man ringe 112 og alarmere om hændelsen.
Vejledningen giver skolerne konkrete værktøjer til at håndtere kriser, men også til at forberede sig på dem. Det handler både om fysisk sikkerhed, kommunikation og psykologisk beredskab for elever og personale.
Fokus på forebyggelse og beredskab
Sagen om Hadsten Skole illustrerer, hvor vigtig det er, at myndighederne og skolerne arbejder sammen om sikkerhed. Samtidig viser den også, at systemet kan fungere – angrebsplanerne blev opdaget og stoppet, før de kunne blive sat i værk.
For skolerne betyder det, at de nu har både et ministerielt opfordring og praktiske værktøjer til at styrke deres beredskab. Vejledningen er ikke en påbud, men en inspiration til, hvordan institutionerne kan arbejde systematisk med sikkerhed og krisehåndtering.
Ministeriet håber, at vejledningen vil bidrage til, at skoler og uddannelsessteder bliver endnu bedre forberedt på at håndtere kritiske situationer – og dermed også give forældre større tryghed ved at sende deres børn i skole.