Det er dyrt at gå på arbejde i Danmark. Både for den enkelte lønmodtager og for statskassen. En ny, omfattende undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) sætter nu for første gang tal på, præcis hvad nedslidning af krop og sjæl koster det danske samfund. Og resultatet er dystert: Hvert år forsvinder knap 20 milliarder kroner i tabt løn, fordi seniorer må forlade arbejdsmarkedet før tid.
Rapporten kigger på danskere over 50 år og tegner et tydeligt billede af et arbejdsmarked, hvor prisen for et langt arbejdsliv ofte betales med helbredet. Her defineres nedslidning som en tilstand, hvor man er direkte begrænset i at passe sit job. For dem, der rammes hårdest, er der ikke bare tale om lidt ømhed i ryggen eller træthed efter en lang dag. Det handler om hele år af livet, der bliver stjålet fra karrieren.
Den fysiske pris: 5,6 år forsvinder
Når snakken falder på nedslidning, tænker de fleste på tunge løft og opslidende arbejdsstillinger. Tallene bekræfter da også, at den fysiske belastning vejer tungt. Folk, der vurderer sig selv som meget fysisk nedslidte, ender i gennemsnit med et arbejdsliv, der er 5,6 år kortere end kollegerne, som ikke føler sig mærkede af arbejdet.
Det er især i de fag, hvor kroppen er det primære værktøj, at alarmklokkerne ringer. Professor ved NFA, Lars L. Andersen, peger på en direkte sammenhæng mellem arbejdets karakter og risikoen for at måtte kaste håndklædet i ringen før pensionsalderen.
“Personer med høj fysisk anstrengelse i arbejdet er dem, der er i størst risiko for fysisk nedslidning,” forklarer Lars L. Andersen.
Den usynlige trussel: “Cocktail-effekten”
Hvor den fysiske nedslidning ofte kan spores til brancher som byggeri eller plejesektoren, rammer den psykiske nedslidning langt bredere. Den rammer alt fra socialpædagoger til akademikere, og årsagerne er komplekse.
Forskerne bag rapporten har identificeret det, de kalder for en “cocktail-effekt”. Det er sjældent én enkelt faktor, der knækker de ansatte, men derimod en giftig blanding af uoverskuelige opgaver, mangelfuld ledelse og et dårligt arbejdsmiljø. Når de ting blandes, stiger risikoen for psykisk nedslidning med hele 6,7 gange. For den enkelte betyder det i snit fire år mindre på arbejdsmarkedet.
En regning på 18,8 milliarder kroner
Udover de menneskelige omkostninger, hvor seniorer må opgive deres professionelle identitet og indkomst, har NFA også regnet på de samfundsøkonomiske konsekvenser. Den samlede regning for den fysiske og psykiske nedslidning lander på 18,8 milliarder kroner årligt.
Det enorme beløb er baseret på den løn, som de pågældende personer ville have tjent, hvis de havde haft helbredet til at blive i deres job. Det er penge, som både den enkelte går glip af, og som samfundet mister i form af produktion og skatteindtægter. Det understreger, at forebyggelse ikke bare handler om empati, men er en nødvendig økonomisk investering.
Krav om politisk handling
Hos fagforeningen 3F vækker tallene bekymring, men de kommer ikke som en overraskelse. Her ser man dagligt konsekvenserne af et arbejdsmiljø, der ikke altid tager højde for, at folk skal kunne holde til et langt arbejdsliv. Forbundssekretær Lene Krabbe Dahl efterlyser nu politisk mod til at prioritere arbejdsmiljøet langt højere i de kommende år.
“Arbejdsmiljøindsatsen skal være langt mere ambitiøs. Der skal være øget fokus på at forebygge både fysisk og psykisk nedslidning,” siger Lene Krabbe Dahl.
Blikket er allerede rettet mod 2026, hvor en kommende regering skal forhandle en ny aftale om arbejdsmiljø på plads. Med de nye tal i hånden er argumenterne for en gennemgribende reform svære at overhøre. Hvis Danmark skal løse udfordringerne med mangel på arbejdskraft og sikre en værdig tilbagetrækning for alle, er det nødvendigt at kigge på de faktorer, der gør folk syge af at gå på arbejde.
Spørgsmålet er nu, om politikerne er klar til at investere i forebyggelse, før regningen vokser sig endnu større end de nuværende 18,8 milliarder kroner.