Den amerikanske statskasse har fået en økonomisk lussing, der kan mærkes. Myndighederne er allerede i fuld gang med at betale enorme beløb tilbage til landets importører, og tallene er svimlende. Indtil videre har de amerikanske toldmyndigheder refunderet 35,5 milliarder dollar. Det svarer til mere end 225 milliarder danske kroner.
Pengene stammer fra den såkaldte gengældelsestold, som blev indført i april sidste år. Det var en helt central del af Donald Trumps politiske projekt under overskriften ”Liberation Day”. Planen var at rette op på en skæv handelsbalance, hvor andre lande solgte langt mere til USA, end de købte. Trump ville beskytte amerikanske virksomheder, men metoden var i direkte strid med landets egne love.
Højesteret satte foden ned
Det juridiske fundament under toldmurene faldt endeligt sammen i februar. Her satte den amerikanske højesteret foden ned og slog fast, at opkrævningerne var ulovlige. Dommen åbnede med ét slag for en flodbølge af erstatningskrav fra de virksomheder, der har måttet betale ekstra for at få deres varer ind i landet.
Siden da har importørerne haft travlt med at søge om refusion. Tal fra nyhedsbureauet Reuters viser, at der indtil videre er landet 126.237 ansøgninger. Myndighederne arbejder på højtryk for at ekspedere de mange sager, og over 86.000 af dem er allerede færdigbehandlet. Men selvom 225 milliarder kroner nu ruller retur, er det formentlig kun toppen af isbjerget.
Man anslår nemlig, at staten i alt har kradset op mod 166 milliarder dollar ind i told. Hvis alle berettigede krav bliver godkendt, ender den samlede regning med at blive astronomisk. Det vil lægge et voldsomt pres på de amerikanske finanser.
Forbrugerne lades i stikken
Men selvom staten nu betaler milliarder tilbage, skal de amerikanske forbrugere ikke regne med at se en rød reje på deres bankkonti. Pengene går udelukkende til de importører, der i sin tid betalte tolden. Og det sker, selvom tolden har været med til at puste til inflationen og gøre alt fra elektronik til byggematerialer dyrere for helt almindelige amerikanere.
Mange virksomheder valgte nemlig bare at sende regningen for den ulovlige told videre til kunderne i form af prisstigninger. Det har skabt vrede, og flere steder i landet har borgerne nu taget sagen i egen hånd. De har anlagt søgsmål mod de producenter, der har tjent penge på at lade forbrugerne betale gildet. Håbet er at få del i de mange milliarder, der nu flyder tilbage fra statskassen.
Nyt juridisk slagsmål i vente
Donald Trump lod sig dog ikke stoppe af et nederlag i Højesteret. Som reaktion indførte han en ny told på 10 procent på alle importerede varer. Denne gang skete det med henvisning til den såkaldte Section 122 i den amerikanske handelslovgivning.
Paragraffen giver en præsident vidtgående beføjelser til at gribe ind, hvis der opstår alvorlige problemer med landets handelsbalance. Her kan præsidenten indføre en told på op mod 15 procent i en periode på 150 dage – helt uden om de sædvanlige politiske processer.
Men også det træk er løbet ind i juridisk modvind. En handelsdomstol har allerede kendt den nye told ugyldig, men sagen stopper ikke her. Myndighederne har appelleret kendelsen, og derfor er tolden på de 10 procent stadig i kraft, mens det juridiske slagsmål fortsætter i retssystemet. Det sidste ord om de amerikanske toldmilliarder er altså næppe sagt endnu.