USA har nu åbnet døren for en af de største opgraderinger af det danske forsvar i årevis. Fredag kom meldingen om, at amerikanerne har godkendt salget af op mod 200 avancerede krydsermissiler til Danmark. Det er en handel i den tunge sværvægtsklasse. Prisen lyder på svimlende 842 millioner dollar – eller hvad der svarer til cirka 5,8 milliarder danske kroner.
Det er våbenproducenten Lockheed Martin, der skal levere de præcisionsstyrede missiler af typen AGM-158 JASSM-ER. ‘ER’ står for ‘Extended Range’, og det er netop den ekstra rækkevidde, der ændrer spillet for det danske flyvevåben. Med de nye missiler kan man ramme mål med kirurgisk præcision, mens de danske kampfly bliver hængende på sikker afstand af fjendens luftforsvar.
En nødvendighed i en usikker tid
Beslutningen fra Washington kommer ikke ud af det blå. Den skal ses i lyset af den nye virkelighed i Europa. Siden Rusland invaderede Ukraine, har NATO-landene skruet markant op for de militære investeringer, og her følger Danmark trop. Fra amerikansk side lægger man ikke skjul på, at salget er en direkte investering i stabiliteten i Europa.
I en officiel melding fra det amerikanske organ Defense Security Cooperation Agency (DSCA) lyder det:
“Det foreslåede salg vil understøtte USA’s udenrigspolitiske mål og nationale sikkerhedsinteresser ved at styrke sikkerheden hos en NATO-allieret, som bidrager til politisk stabilitet og økonomisk fremgang i Europa.”
For Danmark betyder indkøbet et markant skifte. Hvor vi før har fokuseret på internationale operationer på tæt hold, får vi nu en reel afskrækkelsesprofil. Nu kan vi ramme mål langt inde på fjendtligt område, hvis det bliver nødvendigt.
Fokus på Arktis og Østersøen
Missilerne er dog kun en del af et langt større puslespil. Regeringen har det seneste år lagt en kurs, hvor milliarder af kroner bliver pumpet ind i Forsvaret. Det handler ikke kun om angrebsvåben, men også om at styrke overvågningen i vores egne baghaver og i Nordatlanten.
Tilbage i december godkendte USA et andet stort salg til Danmark: nye overvågningsfly til over 11 milliarder kroner. Samlet set har USA på kort tid sagt god for militært udstyr til Danmark for omkring 20 milliarder kroner. Den massive investering hænger tæt sammen med behovet for at holde øje med russerne i både Østersøen og Arktis.
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har før gjort det klart, at regeringen prioriterer disse indkøb meget højt. Især overvågningen af farvandet øst for Grønland er blevet vigtig, da russiske skibe og ubåde er begyndt at røre på sig i området. De nye missiler og fly giver tilsammen Danmark en helt ny evne til både at holde øje med og – hvis det værste skulle ske – gribe ind over enorme afstande.
NATO-samarbejdet styrkes
Det er ikke kun Danmark, der køber ind i USA. Samtidig med den danske godkendelse har Storbritannien fået lov til at købe militært udstyr for 160 millioner dollar. Det tegner et billede af en tendens, hvor USA ruster sine tætteste allierede med den nyeste teknologi, så man kan arbejde tæt sammen i NATO.
Det amerikanske udenrigsministerium peger på, at missilerne ruster Danmark til fremtidens konflikter:
“Det foreslåede salg vil forbedre Danmarks evne til at imødegå nuværende og fremtidige trusler ved at give det danske flyvevåben mulighed for at gennemføre præcisionsangreb over lange afstande.”
Selvom USA nu har givet det grønne lys, mangler den endelige kontrakt og en dato for, hvornår missilerne lander i Danmark. Men med den amerikanske godkendelse er den største forhindring ryddet af vejen for en af de største danske våbenhandler i nyere tid.