Det danske forsvar har fået en økonomisk lussing, der kan mærkes. Indkøbet af de 27 F-35-kampfly er nemlig blevet langt dyrere end lovet. Mandag landede en rapport fra Rigsrevisionen med en sønderlemmende kritik af Forsvarsministeriet. De bliver skældt ud for både at have mistet overblikket og for at glemme at fortælle Folketinget om de voksende udgifter.
Regningen for de nye fly lander nu på 71,2 milliarder kroner. Det er et hop på over 14 milliarder i forhold til det budget på 57,1 milliard, som ministeriet ellers har holdt fast i gennem næsten ti år. Det vækker vrede hos Statsrevisorerne, der holder øje med, hvordan staten bruger skatteborgernes penge. De er trætte af, at budgetterne ikke er blevet opdateret i tide.
En varslet katastrofe
For dem, der har fulgt sagen tæt, kommer de ekstra milliarder ikke som et chok. Allerede i 2017, da Folketinget sagde ja til at købe de 27 fly, advarede Rigsrevisionen om, at budgettet var alt for optimistisk. Dengang var der også kritik, men ministeriet valgte alligevel at køre videre med de gamle tal.
Det er netop den stædighed, der nu udløser den hårde kritik. Statsrevisorerne peger på, at ministeriet løbende har fået nye oplysninger om prisstigningerne uden at give dem videre til politikerne på Christiansborg.
“Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Forsvarsministeriet ikke har haft et overblik over de samlede udgifter til indkøb af 27 F-35-kampfly,” lyder det i beretningen fra Statsrevisorerne.
Driften æder budgettet
Det er faktisk ikke selve prisen på flyene, der vælter læsset. Det er derimod de løbende udgifter til at holde dem i luften, som er eksploderet. Beretningen peger på flere steder, hvor pengene fosser ud:
- Lønudgifter: Det kræver langt flere folk og specialister at vedligeholde de avancerede maskiner end først antaget.
- Internationalt samarbejde: Danmark er med i et globalt partnerskab om F-35, og her er fællesudgifterne til udvikling og vedligeholdelse steget voldsomt.
- Eksterne leverandører: Det er blevet markant dyrere at købe træning og service hos private firmaer.
Det forkerte regnestykke får store konsekvenser. Rigsrevisionen slår fast, at de ekstra milliarder skal findes et sted, og det betyder færre penge til resten af Forsvaret. Det sker på et tidspunkt, hvor Forsvaret i forvejen kæmper med at få rettet op på gamle mangler og skal leve op til nye krav i en usikker verden.
Politisk efterspil og mørklægning
Sagen har allerede skabt røre på Christiansborg. Enhedslistens forsvarsordfører, Eva Flyvholm, lægger ikke fingrene imellem. Hun mener, at ministeriet bevidst har pyntet på tallene for at få handlen igennem.
“Det er selvfølgelig nemmere at få noget kørt igennem Folketinget, hvis det ser billigere ud, end det er, men det er jo ikke et demokrati værdigt,” siger Flyvholm.
Undersøgelsen her handler kun om de 27 fly fra aftalen i 2017. Sidste år besluttede Folketinget at købe 16 fly mere, men de er ikke en del af den nuværende kritik. Spørgsmålet er nu, om de dyre erfaringer fra de første fly kommer til at smitte af på budgettet for de næste, eller om Forsvarsministeriet endelig har fået styr på regnemaskinen.
Rigsrevisionen satte selv gang i undersøgelsen i oktober sidste år. Og det var først efter deres indgriben, at ministeriet tidligere i år valgte at skrue det officielle skøn op til de 71,2 milliarder kroner. Det tegner et billede af en kultur i ministeriet, hvor gennemsigtighed har måttet vige for politisk bekvemmelighed.