Ankestyrelsen har netop slået fast, at døren nu står på klem for tusindvis af danskere. Det drejer sig om folk, der tidligere har fået nej til erstatning efter en arbejdsskade.
En principiel afgørelse fra landets øverste domstol har nemlig ændret spillereglerne for, hvornår man har ret til penge for tab af erhvervsevne. Og det kan få enorme økonomiske konsekvenser for både staten og forsikringsselskaberne.
Det hele startede med en dom fra Højesteret i april. Her fik et kvindeligt HK-medlem medhold i, at hendes sag skulle sendes tilbage til fornyet behandling i Ankestyrelsen.
Dommen gør op med den gamle praksis. Nu står det klart, at personer med et erhvervsevnetab på mellem fem og 15 procent også kan have ret til erstatning. Før i tiden var grænsen i praksis ofte højere, og det har efterladt mange skadelidte uden en krone i hjælp.
En økonomisk lussing til forsikringsbranchen
Omfanget af den juridiske kovending er enormt. Et nyt notat fra Beskæftigelsesministeriet og Ankestyrelsen viser nu de mulige konsekvenser af afgørelsen.
Man vurderer, at et sted mellem 11.000 og 32.000 gamle sager kan være relevante at tage op igen. Ender det med udbetalinger, er der tale om svimlende beløb.
Med en gennemsnitlig erstatning på omkring 900.000 kroner per sag, kan den samlede regning lande på mellem 10 og 30 milliarder kroner. Myndighederne understreger dog, at tallene er behæftet med stor usikkerhed.
De store forsikringsselskaber mærker allerede rystelserne. Tryg har i en børsmeddelelse oplyst, at de har lagt 1,2 milliarder kroner til side til at dække de ekstra udgifter.
Hos Alm. Brand har man reageret ved at afsætte 700 millioner kroner til formålet. Begge selskaber gør sig nu klar til en bølge af gamle sager, der skal ses efter i sømmene.
Sådan søger du om genoptagelse
For den enkelte borger betyder udmeldingen, at der er god grund til at finde de gamle papirer frem. Mener man at være omfattet af de nye regler, skal man kontakte Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES).
Myndigheden har allerede åbnet for, at man kan søge om genoptagelse via et digitalt skema på deres hjemmeside. Her kan man hurtigt indtaste oplysningerne om sin gamle sag.
Når skemaet er sendt afsted, vil AES vurdere, om sagen skal ses efter med friske øjne. Ankestyrelsen vil desuden selv forsøge at finde frem til relevante sager i deres systemer for at give direkte besked.
Vigtige tidsfrister og forældelse
Men selvom døren er åbnet, er der stadig juridiske bump på vejen. Der er nemlig forskel på, om skaden skyldes en ulykke eller en erhvervssygdom.
Ankestyrelsen præciserer, at kravene kan være forældede, når det gælder arbejdsulykker. Det betyder, at det ikke er alle ulykkessager, der kan vækkes til live igen, hvis de ligger for langt tilbage i tiden.
Det ser dog anderledes ud for dem, der er blevet syge af deres arbejde. Ved erhvervssygdomme er der ingen forældelsesfrist, så længe sygdommen er anmeldt efter den 1. april 1978.
Sagen her markerer en af de største genåbninger af arbejdsskadesager i nyere dansk historie. For de mange tusinde danskere, der har følt sig svigtet af systemet, kan de nye toner vise sig at være en afgørende håndsrækning.