Danske virksomheder står over for en økonomisk lussing af de helt store i 2026. En ny analyse fra Dansk Industri (DI) maler et dystert billede af fremtiden, hvor stigende priser på olie og gas forventes at koste erhvervslivet svimlende 113 milliarder kroner i ekstraudgifter. Det er en regning, der ikke blot truer virksomhedernes bundlinje, men som også risikerer at ramme de danske forbrugere hårdt.
Konflikt i Mellemøsten presser forsyningen
Det er især den usikre situation i Mellemøsten, der fungerer som benzin på bålet. Analysen tager udgangspunkt i et scenarie, hvor konflikter i regionen skaber massive problemer for fragten af olie gennem Hormuz-strædet – en af verdens vigtigste pulsårer for energiforsyning. Hvis strædet reelt lukkes for skibstrafik på grund af angrebsrisiko, vil det sende oliepriserne på en himmelflugt, som eksperterne frygter vil vare ved.
Fagchef i Dansk Industri, Morten Munch Jespersen, lægger ikke skjul på alvoren i situationen. Han peger på, at vi står over for en krise, der ikke nødvendigvis løser sig selv over natten.
– Vi ser ind i en situation, der kan vare ved og blive forværret, lyder det fra Morten Munch Jespersen.
Låst fast af dyre kontrakter
Selvom man i et optimistisk scenarie forestillede sig, at Hormuz-strædet genåbnede hurtigt, ville det ikke fjerne den økonomiske hovedpine med det samme. Ifølge DI vil regningen stadig lande på den forkerte side af 100 milliarder kroner i 2026. Det skyldes den måde, de mest energitunge virksomheder opererer på.
For at sikre sig mod de værste udsving har mange firmaer bundet sig til langsigtede energikontrakter. Da disse kontrakter nu bliver fornyet eller indgået under de nuværende kriseforhold, bliver priserne låst fast på et ekstremt højt niveau i en længere periode.
Transport og byggeri er hårdest ramt
Det er især transporterhvervet, der holder for. Når prisen på diesel og brændstof stiger, bliver det markant dyrere at flytte varer. Det gælder alt fra de store lastvognstog på motorvejene til de mindre varevogne, der leverer pakker til private hjem. Byggebranchen er en anden stor taber; her kræver de tunge entreprenørmaskiner enorme mængder brændstof for at holde gang i byggepladserne.
Når omkostningerne stiger i de tidlige led af produktionen og logistikken, skaber det en dominoeffekt. Morten Munch Jespersen forklarer, at når det bliver dyrere for producenten at fremstille varen og dyrere for vognmanden at køre den ud, ender regningen i sidste ende hos forbrugeren i supermarkedet.
DI efterlyser politisk handling
Situationens alvor har fået Dansk Industri til at råbe de folkevalgte på Christiansborg op. Der efterlyses politisk handling for at undgå, at krisen kvæler væksten og fører til konkurser i de mest udsatte brancher. Administrerende direktør i DI, Lars Sandahl, foreslår flere konkrete tiltag, der kan lette presset her og nu.
– Vi kan droppe kilometerafgiften for lastbiler, som er en usynlig afgift for forbrugere, vi kan suspendere stigningerne i CO2-afgiften, mens krisen varer, eller vi kan lempe den tårnhøje rumvarmeafgift, siger Lars Sandahl.
Ifølge DI-direktøren vil sådanne lempelser give både virksomheder og forbrugere det nødvendige økonomiske råderum. Uden politisk indgriben frygter organisationen, at de høje energipriser vil fungere som en bremse på hele den danske økonomi, hvilket kan få langvarige konsekvenser for Danmarks konkurrenceevne på det globale marked.