Næsten 12.000 personer i Norge har registreret sig som organdonorer, efter at det kom frem, at kronprinsesse Mette-Marit har brug for en lungetransplantation. Det er en markant stigning, og ifølge norske medier fortsætter den flere dage efter, at nyheden blev offentliggjort.
De nye tal viser, hvor stor opmærksomhed kronprinsessens sygdom har skabt i Norge. Ifølge det norske nyhedsbureau NTB er donorregistreringerne steget til et niveau, som organisationen bag ordningen kalder historisk.
I maj meldte omkring 70 personer sig i gennemsnit om dagen som organdonorer i Norge. Men efter offentliggørelsen af Mette-Marits situation er tallet steget voldsomt. Aleksander Sekowski, informationschef i Stiftelsen Organdonasjon, siger til Dagbladet:
“Vi ser fortsat høje tal så sent som ti dage efter, at nyheden om kronprinsessens optagelse på ventelisten blev kendt.”
Han peger samtidig på, at udviklingen ligger langt over det normale niveau. Ifølge ham svarer det til omkring 180 gange flere registreringer end i maj. Det er med andre ord en stigning på næsten 18.000 procent.
Mette-Marit har siden 2018 levet med den kroniske lungesygdom lungefibrose. Sygdommen giver arvæv i lungerne og kan med tiden gøre det stadig sværere at trække vejret. Den seneste tid er kronprinsessens helbred blevet forværret. Derfor er hun nu sat på listen over patienter, der skal have en lungetransplantation.
Det oplyste overlæge og lungespecialist Are Holm fra Rikshospitalet i Oslo den 5. juni i en meddelelse udsendt af det norske kongehus.
Allerede i dagene lige efter meldingen havde 2.490 personer meldt sig som organdonorer. Siden er tallet blevet ved med at stige, og det samlede antal nærmer sig nu 12.000.
Sekowski vurderede tidligere over for Dagbladet, at opmærksomheden omkring kronprinsessens helbred er den klare forklaring på udviklingen. Der er ifølge ham “ikke nogen tvivl om” sammenhængen mellem nyheden og den markante stigning i registreringer.
Udviklingen sætter samtidig fokus på ventelisterne i det norske sundhedsvæsen. Ifølge NTB venter mere end 600 personer i Norge på at få transplanteret et organ. Ti af dem venter på nye lunger.
Det er ikke alle patienter, der kan komme i betragtning til en lungetransplantation. En patient bliver først sat på ventelisten, når den forventede levetid uden indgrebet vurderes til mellem et og to år. Derefter er det ikke kun sygdommens alvor, der afgør, hvem der får tilbudt et organ først.
Ved fordelingen ser lægerne både på, hvem der er mest syg, om lungen passer til patienten, og om patienten samtidig har gode muligheder for at få et godt liv efter operationen. Det er altså en samlet medicinsk vurdering, der afgør prioriteringen.
Der er også en række forhold, som kan tale imod en transplantation. Patienter må blandt andet ikke have andre sygdomme, der øger risikoen ved indgrebet. Det gælder for eksempel alvorlig hjertesygdom og kræft. Og højere alder kan også øge risikoen for, at kroppen afviser det nye organ.
Selv om en lungetransplantation er et stort og risikofyldt indgreb, viser tal fra Oslo Universitetssykehus, at mange patienter klarer sig godt bagefter. Et år efter transplantationen er 85 til 90 procent fortsat i live. Efter fem år gælder det 70 til 75 procent.
Den kraftige stigning i donorregistreringer ændrer ikke på, at der fortsat er mangel på organer. Men udviklingen viser, hvor hurtigt en personlig sygdomshistorie med stor offentlig bevågenhed kan få flere til at tage stilling til organdonation.