Statsminister Mette Frederiksen ryster nu posen i debatten om Ruslands militære muskler og fremtidsplaner. Under Copenhagen Democracy Summit i København kom hun med en analyse, der står i skarp kontrast til de meldinger, vi ellers hører fra eksperter og militære iagttagere.
Mange har ellers haft travlt med at fortælle historien om et Rusland i knæ, ramt af økonomisk nedtur og interne magtkampe i Kreml. Men statsministeren ser en helt anden og langt mere truende virkelighed. Hun advarer nu direkte om, at krigen i Ukraine kun er begyndelsen på en større russisk ekspansion.
En dyster forudsigelse
Under en samtale med den tidligere NATO-generalsekretær Anders Fogh Rasmussen lagde Mette Frederiksen ikke fingrene imellem. Hun gik direkte imod opfattelsen af, at Vladimir Putins militærmaskine er ved at løbe tør for kræfter. Tværtimod mener hun, at Rusland er ved at omstille sig til en endnu større konflikt.
“Der er gode nyheder fra fronten, men jeg køber ikke, at det er et meget svækket Rusland. Jeg tror, de forbereder sig på at angribe et andet land,” sagde statsministeren ifølge B.T. under topmødet.
Det er en udmelding, der vækker opsigt i hele Europa. For hvis statsministeren har ret, rækker de nuværende forsvarsplaner slet ikke langt nok. Så handler det ikke længere kun om at støtte Ukraine, men om at sikre hele kontinentets overlevelse mod en fjende, der ikke lader sig stoppe af landegrænser.
Drømmen om det gamle imperium
For Mette Frederiksen er det afgørende, at vi forstår de kræfter, der driver værket i Moskva. Hun mener, det er en fejl kun at se krigen i Ukraine som en strid om landområder. I hendes øjne handler det om en dyb, imperialistisk tankegang med rødder langt tilbage i historien.
Under topmødet understregede hun, at Ruslands ambitioner er globale. Det handler om at genvinde en storhedstid, som de fleste i Vesten troede var død og begravet med Berlinmurens fald.
“Jeg tror, vi er afhængige af Ukraine. Jeg har aldrig set den her konflikt, som om den kun handler om Ukraine. Rusland vil have sit gamle imperium tilbage,” lød det fra Mette Frederiksen.
Den analyse rammer lige ned i frygten i Østeuropa og de baltiske lande. Her har man længe advaret om, at de kan blive de næste mål. Ved at tale så direkte placerer Mette Frederiksen Danmark helt i front blandt de lande, der kræver en mere kontant og realistisk tilgang til truslen fra øst.
Teknologi og hurtig oprustning
Noget af det mest bekymrende i statsministerens analyse er det tempo, krigen ændrer sig med. Hun pegede især på den teknologiske udvikling på slagmarken. Droner og moderne overvågning har ændret alt, og her må Europa ikke sakke bagud.
Mette Frederiksen mener, at Europa skal ruste op langt hurtigere og mere massivt, end vi gør i dag. Det er ikke nok at tale om procenter af BNP. Det handler om rå styrke og evnen til at producere og bruge ny teknologi i et tempo, der kan matche den russiske krigsøkonomi.
Selvom vi tit hører om russiske forsyningsproblemer og mangel på udstyr, minder statsministeren om, at Rusland har vist, at de kan omstille hele samfundet til krig. Og det er den vilje til at prioritere de gamle drømme om et imperium, som Europa skal tage alvorligt.
Kontrast til eksperternes optimisme
Mette Frederiksens advarsel kommer ellers på et tidspunkt, hvor mange økonomer vurderer, at sanktionerne bider hårdt. Der er meldinger om mangel på arbejdskraft, tårnhøj inflation og en russisk militærindustri, der kæmper for at skaffe de nødvendige mikrochips.
Men statsministeren lader sig ikke lulle i søvn. Hendes budskab er, at vi ikke må undervurdere en såret bjørn. Ved at advare om et angreb på et nyt land lægger hun op til en markant styrkelse af beredskabet i både Danmark og Europa. Det er en dyster besked, der minder os om, at freden på vores kontinent ikke længere er en selvfølge.