Statsminister Mette Frederiksen sendte et klart og alvorligt signal om trusselsbilledet i Europa, da hun talte på Copenhagen Democracy Summit i København. Her gjorde hun det klart, at hun ikke deler vurderingen af, at Rusland er blevet så svækket af krigen i Ukraine, at faren er på retur.
Tværtimod mener statsministeren, at Rusland kan være i gang med at forberede sit næste skridt.
“Der er gode nyheder fra fronten, men jeg køber ikke, at det er et meget svækket Rusland. Jeg tror, de forbereder sig på at angribe et andet land,” siger hun ifølge B.T.
Udmeldingen faldt under en samtale med tidligere NATO-generalsekretær Anders Fogh Rasmussen og føjer sig til en række advarsler fra regeringen om, at Europas sikkerhedssituation fortsat er alvorlig. Budskabet fra statsministeren er, at udviklingen i Ukraine ikke kun handler om ét land, men om den bredere sikkerhedsorden i Europa.
Mette Frederiksen peger på, at Rusland efter hendes vurdering tænker langsigtet og imperialistisk. Derfor skal konflikten i Ukraine ikke ses isoleret, men som en del af et større strategisk mål fra Kremls side.
“Jeg tror, vi er afhængige af Ukraine. Jeg har aldrig set den her konflikt, som om den kun handler om Ukraine. Rusland vil have sit gamle imperium tilbage.”
Dermed går statsministeren imod den mere optimistiske analyse, der den seneste tid har lydt fra flere eksperter. Her har vurderingen været, at Rusland er presset økonomisk, og at Vladimir Putins styre står over for voksende udfordringer som følge af den langvarige krig, sanktioner og store militære omkostninger.
Men ifølge Mette Frederiksen er det ikke nok at se på Ruslands aktuelle problemer. Hun advarer i stedet mod at undervurdere landets evne og vilje til at fortsætte en aggressiv kurs – også ud over Ukraine.
Meldingen ligger tæt op ad regeringens linje om, at Europa skal styrke sit forsvar hurtigere, end mange lande hidtil har planlagt. Hvis Rusland fortsat opruster og tænker i nye konflikter, kræver det efter dansk opfattelse et mere robust og moderne europæisk forsvar.
Et centralt punkt i statsministerens advarsel handler om tempo. Hun fremhævede, at udviklingen i moderne krigsteknologi allerede har ændret slagmarken markant. Særligt droner blev nævnt som et eksempel på, hvor hurtigt krigsførelsen ændrer sig, og hvordan traditionelle forsvarsplaner derfor kan blive overhalet af virkeligheden.
Det gør ifølge statsministeren spørgsmålet om oprustning endnu mere presserende. Europa skal ikke alene bruge flere ressourcer på forsvar, men også sikre, at investeringerne matcher den måde, fremtidens konflikter bliver ført på.
Advarslen kommer på et tidspunkt, hvor krigen i Ukraine fortsat præger den sikkerhedspolitiske debat i Europa. Flere regeringer diskuterer både våbenstøtte, forsvarsbudgetter og behovet for at opbygge større militær kapacitet på kortere tid. Her placerer Danmark sig blandt de lande, der ønsker en mere offensiv tilgang til europæisk sikkerhed.
Mette Frederiksens udmelding kan derfor også læses som et forsøg på at holde presset oppe på Europas allierede. Hvis Rusland ikke blot kæmper for gevinster i Ukraine, men forfølger et bredere mål om at genopbygge tidligere stormagtspositioner, ændrer det ifølge regeringen hele perspektivet på krigen.
Det handler ikke kun om støtte til Ukraine her og nu, men om at forhindre, at en større konflikt vokser frem i Europas nærområde. Derfor ser statsministeren udviklingen i Ukraine som afgørende for resten af kontinentets sikkerhed.
Selv om hun ikke pegede på et konkret land som muligt næste mål, var budskabet tydeligt: Danmark bør ikke planlægge ud fra håbet om, at Rusland er ved at miste grebet. Regeringen mener i stedet, at Europa skal forberede sig på et mere langvarigt og alvorligt trusselsbillede.
Med den melding skærper statsministeren endnu en gang tonen i den danske debat om forsvar og sikkerhed. Hvor nogle ser et Rusland under pres, ser Mette Frederiksen et land, der fortsat kan udgøre en voksende fare for sine naboer.