Statsminister Mette Frederiksen har slået fast, at regeringen ikke har planer om at afholde en folkeafstemning om Danmarks retsforbehold. Det svar gav hun onsdag i Folketingssalen under en hasteforespørgsel fra udlændingeordfører Pernille Vermund fra Liberal Alliance.
Spørgsmålet kom på baggrund af en tidligere udtalelse fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, som i juni over for Politiken antydede, at en ny folkeafstemning måske kunne komme på tale. Det havde skabt usikkerhed om regeringens holdning til forbeholdet.
“Nej, vi har ingen planer om en folkeafstemning om retsforbeholdet. Men vi er selvfølgelig hele tiden opmærksomme på, om vores myndigheder, herunder efterretningstjeneste, politi, anklagemyndighed og andre har de nødvendige værktøjer til at håndtere den kriminalitet, der alt for ofte bevæger sig ind over grænserne,” svarede Frederiksen.
Hun fortsatte med at give et klart løfte: “Jeg kommer ikke til som Danmarks statsminister at gøre noget som helst, der kan gøre Danmarks kontrol på udlændingeområdet usikkert på nogen som helst måde. Det løfte er hermed givet.”
Hasteforespørgslen blev stillet i forbindelse med diskussioner om migrantstrømme efter situationen ved den spanske eksklave Ceuta.
Hvad er retsforbeholdet?
Retsforbeholdet betyder, at Danmark som udgangspunkt står uden for EU’s samarbejde om grænsekontrol, udlændingepolitik, civilret, strafferet og politi. Danmark har haft forbeholdet siden en folkeafstemning i 1993, hvor danskerne stemte for at bevare det.
Tidligere deltog Danmark fuldt ud i det retlige samarbejde, så længe det var mellemstatsligt. Men da Lissabontraktaten trådte i kraft i 2009, blev hele området gjort overstatsligt. Det betyder, at Danmark som udgangspunkt ikke længere kan deltage i ny EU-lovgivning på området.
Der er dog to vigtige undtagelser. Danmark deltager fuldt ud i samarbejdet om visumregler, og landet har en særlig ordning inden for Schengensamarbejdet.
Tidligere afstemning
Danskerne har tidligere været til stemmeurnerne om retsforbeholdet. I 2015, da Lars Løkke Rasmussen var statsminister, blev der afholdt en folkeafstemning om at afskaffe forbeholdet. Flertallet af vælgerne sagde nej til det.
53,1 procent stemte imod at afskaffe forbeholdet, mens 46,9 procent stemte ja. Det var således et relativt tæt resultat, men et klart flertal ønskede at bevare forbeholdet.
Løkke åbnede døren
I juni gav udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen udtryk for, at situationen kunne ændre sig. Han sagde til Politiken, at det godt kunne tænkes, at en ny folkeafstemning måske kunne komme på tale.
“Jeg vrider ikke det her længere end til at sige, at det her i hvert fald er en regering, der sætter en proces i gang, som logisk set godt kunne føre til, at man kommer til at forholde sig til, om der skal være en folkeafstemning,” udtalte han dengang.
Frederiksens klare afvisning onsdag betyder, at regeringen ikke agter at gå videre med sådan en proces i den nuværende valgperiode.