Morten Messerschmidt vil gerne være statsminister – men kun hvis omstændighederne tillader det. Og lige nu mener DF-formanden ikke, at de gør.
Det fremgår af et interview med Berlingske, hvor Messerschmidt også åbner for muligheden af at lægge mandater til en regering ledet af Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne. En udtalelse, der står i skarp kontrast til hans aggressive tone på valgaftenen.
Fra trussel til åbenhed
Da valgresultatet var klart, trådte Messerschmidt op på scenen i DF’s telt på Christiansborg Slotsplads med følgende løfte til tilhængerne: “Det her bliver et folketing, hvor DF bliver hans absolutte hovedmodstander, og vi kommer til at æde ham og hans folk hver eneste dag!”
Nu siger han til Berlingske, at “måske har jeg spist op til den tid, og så vil det ikke længere være relevant.” En bemærkning, der nærmest virker som en vittighed, men som også signalerer en betydelig politisk fleksibilitet.
Messerschmidt afviser samtidig Berlingskes påstand om, at det var DF’s ultimatum mod Løkke, der skubbede Moderaterne-formanden i armene på den røde blok. Han karakteriserer det som “historieforfalskning” og argumenterer for, at der simpelthen ikke var borgerligt flertal efter valget.
“Der var så en mulighed for at lave en borgerlig mindretalsregering, men det ønskede Moderaterne ikke. Og så er historien ikke længere,” siger han til avisen.
En kort og intens periode
Regeringsforhandlingerne efter valget blev de længste i dansk historie, og gennem hele processen fastholdt Messerschmidt, at han ikke ville bakke op om en regering med Moderaterne som deltager. Det var en klar linje, som han ikke bøjede på.
Allerede dagen efter valget kom han dog med et alternativt tilbud: både DF og Moderaterne skulle støtte en blå regering uden selv at sidde i den. Løkke afviste prompte.
I dag sidder Moderaterne i regering sammen med Socialdemokratiet, De Radikale og SF, med støtte fra Enhedslisten og Alternativet. En løsning, som Messerschmidt ikke ville acceptere dengang.
Politisk pragmatisme
Messerschmidts nye åbenhed over for Løkke afspejler en klassisk politisk pragmatisme. Når omstændighederne ændrer sig, ændrer mulighederne sig også. Og selvom han stadig gerne vil være statsminister, erkender han, at det ikke er realistisk på nuværende tidspunkt.
Det betyder, at hvis der skal dannes en ny regering efter næste valg, og hvis tallene peger på en blå løsning, kan DF meget vel blive en vigtig aktør – uanset hvem der sidder i statsministeriet.
For Løkke og Moderaterne kan det være både godt og skidt. Godt, fordi det åbner for nye koalitionsmuligheder. Skidt, fordi det betyder, at DF igen kan blive en uforudsigelig faktor i danske regeringsforhandlinger.