Italienerne står over for et afgørende valg, når de søndag og mandag går til stemmeurnerne for at tage stilling til en omfattende retsreform. Forslaget, der er en central prioritet for premierminister Giorgia Meloni og hendes højrefløjsregering, har til formål at ændre fundamentet under landets juridiske system og transformere den måde, dommere og anklagere arbejder på.
Kernen i reformen er et ønske om at adskille de to professioner fuldstændigt. I det nuværende italienske system er dommere og anklagere en del af den samme karrierevej, hvilket betyder, at de kan skifte roller i løbet af deres arbejdsliv. Meloni-regeringen argumenterer for, at det tætte bånd mellem dem, der dømmer, og dem, der anklager, kan skade retssikkerheden for de tiltalte.
Regeringen vil bryde politiske bånd
For premierministeren handler det om at skabe et system, der er hævet over mistanke om partiskhed. Meloni har i ugen op til afstemningen talt for nødvendigheden af at ændre forfatningen, så retssystemets kontrolorgan også bliver omstruktureret. Målet er ifølge regeringen at sikre, at domstolene fungerer mere effektivt og uden indblanding fra politiske interesser.
Ændringerne vil gøre systemet “mere moderne, mere meritokratisk, mere autonomt, mere pålideligt og allervigtigst: fri af politiske bånd”, sagde Meloni i en videoudtalelse tidligere på ugen.
Regeringen argumenterer for, at en adskillelse vil gøre retssystemet mere gennemsigtigt. Ved at sikre, at en anklager ikke senere kan blive dommer for de samme kolleger, forventer man at eliminere risikoen for kammerateri, der potentielt kan påvirke udfaldet af retssager.
Dommere protesterer mod reformplaner
Reformen møder dog markant modstand og har udløst en konflikt mellem regeringen og landets dommerstand. Modstanden kulminerede, da over 80 procent af medlemmerne i den italienske dommerforening valgte at strejke i protest mod planerne. De ser ikke reformen som en forbedring, men som et forsøg på at svække den dømmende magts uafhængighed.
Kritikere påpeger, at regeringen forsøger at løse et problem, der i praksis er begrænset. Tal viser, at det kun er et fåtal af dommere og anklagere, der benytter sig af muligheden for at skifte funktion. Desuden blev reglerne strammet i 2022, så det nu kun er tilladt at foretage skiftet én gang i løbet af de første ti år af karrieren.
I stedet for at fokusere på karriereveje bør regeringen ifølge kritikerne håndtere de reelle udfordringer i det italienske retssystem: de massive sagsbunker, langvarige retssager og overfyldte fængsler. Her mener modstanderne, at reformen mangler løsninger på de fundamentale problemer.
Justitsminister afviser kritik fra dommere
Tonen mellem parterne er usædvanlig hård. Justitsminister Carlo Nordio har afvist dommernes bekymringer som værende uden substans og har i stedet rettet kritik mod det, han betegner som en usund kultur inden for systemet.
Justitsminister Carlo Nordio har udtalt, at dommernes kritik er “en sur klagesang”.
Ministeren gik i sidste måned så langt som til at udtale, at reformen er nødvendig for at gøre op med en “mafialignende mekanisme” i den dømmende magt. Denne retorik har skærpet debatten yderligere.
Afstemning bliver en indikator for Melonis popularitet
Selvom afstemningen formelt handler om forfatningsændringer og retssystemets struktur, ses den af politiske iagttagere som en strømpil for regeringens popularitet. Meloni og hendes ministre har gentagne gange kritiseret domstolene for at være for milde, især i sager om immigration, som er et af regeringens centrale politiske fokusområder.
Søndagens og mandagens folkeafstemning bliver derfor ikke kun en afgørelse om retssystemets fremtid, men også en vigtig indikator for opbakningen til Melonis politiske kurs. Hvis vælgerne stemmer nej, kan det ses som et politisk nederlag for premierministeren, mens et ja vil give hende mandat til at gennemføre en af de mest omfattende forfatningsændringer i nyere italiensk historie.