Mathias Gidsel sled sig gennem Champions League-finalen på ren vilje, men efter nederlaget til Barcelona lagde den danske håndboldprofil ikke skjul på, at kroppen for længst havde sagt fra.
Füchse Berlin tabte søndag finalen 37-34 til den spanske storklub, og dermed måtte Gidsel for andet år i træk nøjes med sølv i den mest prestigefyldte klubturnering i europæisk håndbold.
Selv om danskeren igen satte et tydeligt aftryk på kampen med otte scoringer, var det ikke en spiller med meget overskud, der stod på banen i slutfasen. Tværtimod beskrev han bagefter en krop, der var tømt efter en lang sæson med konstant pres.
Kørte på viljen i finalen
Topidræt handler ofte om at finde noget ekstra frem, når presset er størst. For Mathias Gidsel blev finalen et billede på, hvor langt en spiller kan komme på mental styrke, når kroppen er ved at være tømt.
Efter kampen sagde han: “Kroppen skriger på pause. Kroppen skriger på, jeg skal lade være med at være inde på banen, men drømme og hovedet holder mig jo kørende.”
Det siger meget om en spiller, der fysisk ikke havde meget tilbage, men som alligevel blev ved med at jagte chancen for at vende finalen. Og sådan var det også for resten af Berlin-holdet, som ifølge Gidsel måtte grave dybt bare for at holde sig inde i opgøret.
Men Barcelona slap aldrig for alvor grebet om kampen. Berlin forsøgte flere gange at spille sig tilbage, men kom ikke tæt nok på til at ændre kampens retning. Derfor endte endnu en finale med skuffelse for den danske profil.
Emil Nielsen blev en afgørende forskel
En af kampens store nøglefigurer stod i den anden ende af banen. Barcelonas danske målmand Emil Nielsen leverede endnu en stærk præstation og var ifølge Gidsel selv en væsentlig grund til, at Füchse Berlin ikke fik skabt det momentum, holdet havde brug for.
Mens Berlin sled med at finde de sidste kræfter, lukkede Emil Nielsen flere gange effektivt ned for de tyske forsøg på at få kontakt. Redningerne faldt på tidspunkter, hvor finalen kunne have åbnet sig, og det var med til at holde Barcelona foran.
Dermed satte danskerne også et markant præg på finalen, selv om det ikke gik Gidsels vej. På den ene side stod en udmattet dansk profil, der kæmpede mod både modstanderen og sin egen krop. På den anden side stod en dansk landsholdsmålmand, som med en stor indsats var med til at sikre trofæet til Barcelona.
Finalen viste samtidig, hvor hårdt belastede topspillere kan være på det her tidspunkt af sæsonen. Når de største kampe ligger efter måneder med højt tempo, tætte programmer og stort forventningspres, bliver forskellen ofte skabt af marginaler, overskud og evnen til at holde niveauet i de afgørende minutter.
Nu venter pausen efter en lang sæson
For Mathias Gidsel betyder nederlaget, at sæsonen slutter med endnu en stor skuffelse på klubplan. Men det betyder også, at der nu venter et nødvendigt pusterum efter en periode, hvor både krop og hoved har været spændt hårdt for.
Han gjorde det klart efter kampen, at næste punkt på programmet ikke handler om håndbold, men om restitution og afstand til presset. “Mandag hedder det ferie – Danmark, familie og lidt tid til at slå hovedet fra.”
Det peger på et skifte fra finalepres til genopladning. Efter en sæson med store forventninger, mange kampe og konstant fokus på præstationer bliver pausen vigtig for at få kroppen tilbage i balance.
For den danske stjerne kommer ferien på et tidspunkt, hvor signalerne fra kroppen ikke længere kunne overhøres. Finalen viste, at viljen stadig kan bære langt, men også at selv de største profiler har en grænse.
Mathias Gidsel leverede endnu en stor individuel indsats i en af sæsonens største kampe. Men søndagens finale blev også historien om, hvor høj prisen kan være, når en topspiller presser sig helt ud over det sædvanlige i jagten på den største titel i europæisk klubhåndbold.