Det russiske luftrum har det seneste døgn været ramt af angreb i en skala, man ikke har set før. På bare 13 timer har det russiske forsvarsministerium meldt om hele 339 ukrainske droner, der er blevet skudt ned. Det markerer et af de mest omfattende og koordinerede angreb mod russisk jord siden krigens begyndelse.
Og det er ikke kun grænseområderne, det er gået ud over. Angrebene har ramt 13 forskellige regioner – fra det centrale Rusland til Sortehavet og helt op til Skt. Petersborg i nordvest. Især i Leningrad-regionen har det været voldsomt. Her melder man om over 140 nedskudte droner, og det fik de lokale myndigheder til at reagere med det samme.
Guvernøren i Skt. Petersborg, Aleksandr Beglov, kom i den forbindelse med en sjælden og alvorlig besked til indbyggerne: Bliv indendørs. Imens arbejdede luftforsvaret på højtryk. Det er et tydeligt tegn på, at krigen ikke længere bare er en fjern “specialoperation”. Nu er den rykket helt ind i baghaven hos folk i de russiske storbyer.
Flytrafik lammet og hovedstaden under pres
Også i Moskva kunne man mærke presset. Her blev omkring 14 droner opsnappet over hovedstaden. Selvom antallet var lavere end i nord, skabte det store problemer for logistikken. De russiske luftfartsmyndigheder så sig nødsaget til løbende at indstille flytrafikken i flere store lufthavne. Især i kystbyen Sotji var den gal. Her blev trafikken afbrudt af fire omgange, og det efterlod tusindvis af rejsende i uvished.
Det er en bevidst del af den ukrainske strategi. Ved at ramme lufthavne og skabe usikkerhed i luftrummet tvinger de Rusland til at flytte ressourcer væk fra fronten for at forsvare sig selv. Samtidig stiger de økonomiske omkostninger ved krigen for det russiske samfund.
Den politiske blindgyde og historiens ironi
Timingen af det massive angreb er næppe tilfældig. Det sker nemlig kun et døgn efter, at Vladimir Putin blankt afviste et forslag om et møde fra Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj. Afvisningen har vakt vrede i Kyiv, hvor Zelenskyj efterfølgende anklagede Putin for endnu en gang at vælge krig frem for diplomati.
Putin påstår ofte, at Ukraine ikke er en selvstændig nation, men historien fortæller noget andet. Rusland har faktisk tidligere skrevet under på officielle traktater – herunder Venskabstraktaten fra 1997 – der anerkender Ukraines suverænitet og grænser. De voldsomme angreb dybt inde i Rusland understreger nu konsekvenserne af at ignorere det diplomatiske fundament til fordel for militær aggression.
Det enorme område, som angrebene dækker, viser, hvor meget den ukrainske kapacitet er vokset. Ifølge oplysninger fra det russiske forsvarsministerium, formidlet via FRANCE 24, er der skudt droner ned over alt fra Belgorod, Brjansk og Kursk til regioner som Moskva, Tver og Tula – og endda over det besatte Krim og Republikken Abkhasien.
Baggrund: Fra forsvar til angreb på lang afstand
For at forstå betydningen af angrebet skal man se på, hvordan den ukrainske krigsførelse har ændret sig. I krigens første år kæmpede Ukraine mest for at forsvare sit eget land. Men i takt med at frontlinjerne er gået i stå, har Ukraine investeret massivt i at producere deres egne langtrækkende droner.
Før var Ukraine begrænset af, at de ikke måtte bruge vestlige våben til angreb inde i Rusland. Men nu har de udviklet deres egne systemer, der kan ramme mål over 1.000 kilometer fra grænsen. Det har ændret krigens dynamik fuldstændig. Rusland kan ikke længere vide sig sikker bag frontlinjen. Strategiske mål som olieraffinaderier, ammunitionslagre og nu også civile knudepunkter er blevet centrale i Ukraines taktik.
Konsekvenser for fremtiden
Det store droneangreb rejser spørgsmålet om, hvorvidt det russiske luftforsvar overhovedet kan følge med, når dronerne kommer i så store sværme over så enorme afstande. Selvom det russiske forsvarsministerium påstår, at de har skudt samtlige droner ned, så har det en voldsom psykologisk effekt, når de dukker op over Skt. Petersborg og Moskva.
For Putin er angrebene en politisk udfordring. Han har længe forsøgt at lade som om, at alt er normalt i de store russiske byer. Men når guvernører må bede folk om at gemme sig indendørs, krakelerer den fortælling. Samtidig viser Ukraines vilje til at gennemføre så omfattende angreb, at de ikke har tænkt sig at lade Putins nej til forhandlinger stå ubesvaret hen.