Det står rigtig skidt til bag facaden hos Danmarks største togoperatør. Mens togene ruller over skinnerne, kæmper en stor del af personalet med en hverdag fyldt med uforudsigelighed og søvnløshed. Det psykiske arbejdsmiljø er nu under et voldsomt pres.
Nye interne rapporter, de såkaldte arbejdspladsvurderinger (APV), som Ekstra Bladet har fået fat i, tegner et dystert billede af tilstanden i fire centrale afdelinger hos DSB. Tallene taler for sig selv: Over halvdelen af de medarbejdere, der har svaret, oplever stress enten ofte eller hele tiden. For mange er der ikke bare tale om en travl periode, men om en kronisk tilstand, der har varet i over tre måneder.
Systemet der ændrede alt
Der er især én årsag til, at det står så slemt til. Det handler om vagtplanlægningssystemet IVU, som blev indført i slutningen af 2021. Systemet skulle gøre driften mere effektiv, men for de ansatte har det haft den stik modsatte effekt på deres livskvalitet.
Kritikken af IVU er ikke bare hård – den er sønderlemmende. Blandt personalet på fjern- og regionaltog lander den samlede tilfredshed med systemet på sølle 1,66 ud af 10. Det er en karakter, der i enhver anden sammenhæng ville betyde, at man dumpede med et brag. Særligt følelsen af at have indflydelse på sin egen vagtplan og fleksibilitet i hverdagen skraber bunden med scorer på henholdsvis 1,87 og 1,80.
Konsekvenserne af det nye system mærkes helt inde i soveværelset hos de ansatte. Medarbejdere fortæller om en hverdag, hvor vagterne er så uforudsigelige, at de i værste fald ikke ved, hvornår de skal møde på arbejde næste dag, når de lægger sig til at sove. Den konstante usikkerhed har skabt en dyb kløft mellem arbejdsliv og privatliv.
En tombola uden vindere
Det er ikke kun de tørre tal i rapporterne, der viser krisen. Fagbevægelsen har også råbt vagt i gevær over den måde, de ansattes tid bliver brugt på. Næstformand i Dansk Jernbaneforbund, Mikkel Channo, har tidligere sat ord på frustrationen over det teknokratiske system.
Han har kaldt det: ”en tombola, der lægger vagtplan”.
Følelsen af at være overladt til tilfældigheder og algoritmer står tydeligt i APV-rapporterne. Hos togpersonalet er den overordnede tilfredshed med systemet en anelse højere end hos kollegerne på skinnerne, men med en score på 2,27 ud af 10 er der stadig tale om en massiv mistillid til det værktøj, der styrer deres hverdag.
Stressen bider sig fast
Stressen har bidt sig fast i hele organisationen. Blandt personalet på fjern- og regionaltog siger 200 medarbejdere, at de ofte føler sig stressede, mens 82 personer er konstant stressede. For togpersonalet er tallene henholdsvis 149 og 71.
Det er især bekymrende, at de fleste af disse medarbejdere har haft det sådan i mere end et kvartal. Langvarig stress er farligt for helbredet, og det kan allerede ses i statistikkerne. Tidligere dokumentation har vist, at sygefraværet i DSB er steget markant i perioden efter, at IVU-systemet blev rullet ud.
Rapporterne konkluderer, at systemet ikke bare skaber bøvl med logistikken, men direkte fjerner meningen med arbejdet. Når medarbejderne mister kontrollen over deres egen tid, forsvinder arbejdsglæden. Det efterlader en organisation i knæ.
Hvad nu, DSB?
De fire arbejdspladsvurderinger efterlader DSB’s ledelse med et kæmpe forklaringsproblem og en bunden opgave. Det står klart, at de nuværende it-løsninger og planlægningsmetoder har haft en pris, som de ansatte betaler med deres helbred.
Spørgsmålet er nu, om den statslige togoperatør vil investere i medarbejdernes trivsel, eller om ”tombolaen” får lov at køre videre, mens stresstallene stiger. For de mange hundrede medarbejdere, der hver dag skal sikre, at danskerne kommer frem til tiden, er svaret afgørende for, om de overhovedet kan se sig selv i jobbet fremover.