Billedet af vold i hjemmet er ved at ændre sig fundamentalt herhjemme. Historisk har fokus næsten udelukkende været på kvinderne, men nu taler statistikkerne deres eget tydelige sprog. Flere mænd end nogensinde før vælger nemlig at træde frem og søge professionel hjælp til at komme ud af voldelige forhold.
De nyeste tal fra Mandecentret bekræfter tendensen. I løbet af 2025 fik centret 2.000 henvendelser fra mænd i krise, og i 494 af sagerne handlede det specifikt om vold i hjemmet. Det er en stigning på hele 30 procent i forhold til året før. Det vidner om, at behovet for rådgivning og støtte til mænd vokser hurtigt.
Og det er ikke tilfældigt, at tallene stiger. Ifølge eksperter har vores syn på mænd som ofre rykket sig meget de seneste år. Før i tiden var hjælpen til mænd både svær at finde og ret begrænset, men en vigtig lovændring har ændret spillereglerne fuldstændigt.
Lovændring sikrer mænd ret til hjælp
En stor del af forklaringen skal findes i Serviceloven. I 2024 blev loven nemlig lavet om, så mænd i dag har præcis samme ret til hjælp som kvinder, når de bliver udsat for vold. Det betyder, at mænd nu har fået ret til en plads på et krisecenter og specialiseret støtte – noget, der førhen var forbeholdt kvinderne.
Lars Lindholm, der er direktør for Mandecentret, ser tallene som et tegn på, at vi endelig er ved at få øje på et område, som velfærdssystemet længe har overset. Han mener, at de nye rettigheder har givet mændene et sted at gå hen.
“Det er et nyt område, og derfor ser vi nye tal,” konstaterer Lars Lindholm.
Men selvom tallene går op, diskuterer forskerne stadig, hvad den dybere årsag er. Sker der rent faktisk mere vold, eller er mændene bare blevet bedre til at bede om hjælp, fordi der er kommet mere fokus på det? Uanset hvad, så er det en kendsgerning, at flere mænd nu tør sætte ord på det, de oplever.
Stadig svært at tage det første skridt
Det er dog stadig svært at række hånden ud. For mange mænd føles det som et kæmpe nederlag eller et tab af mandighed at indrømme, at de bliver slået eller psykisk nedbrudt derhjemme. Det er en barriere, som forskere ser hos begge køn, men den rammer mændene særligt hårdt på grund af de gamle forventninger til manderollen.
Ida Nielsen Sølvhøj forsker ved Syddansk Universitet, og hun peger på, at det kræver et enormt mod at bryde ud af volden og søge hjælp i et system, man måske aldrig har følt sig velkommen i.
“Det er fortsat svært for mange mennesker, uanset køn, at tage skridtet og søge støtte,” forklarer hun.
Hvis man vil forstå, hvorfor mændene først kommer på banen nu, skal man kigge tilbage i tiden. I 70’erne og 80’erne var det kvindebevægelsen, der førte an i kampen mod vold i hjemmet, og det skabte et helt nødvendigt fokus på kvindernes sikkerhed. Men det er først i de senere år, at vi for alvor har indset, at vold ikke skeler til køn.
Vold er meget mere end blå mærker
Når vi taler om vold i parforholdet, handler det om meget mere end bare fysiske overgreb. Det dækker også over psykisk vold, økonomisk kontrol og seksuelle krænkelser. Især den psykiske vold kan være svær for mænd at gennemskue og anmelde, fordi den ofte sniger sig ind i hverdagen over lang tid.
Hos Mandecentret vurderer man, at der stadig er et stort mørketal. Mange mænd kæmper stadig med overhovedet at indse, hvad de er udsat for, og der er brug for endnu mere oplysning, hvis ingen skal stå alene med arrene efter volden. Men udviklingen lige nu tyder på, at vi er på vej mod et mere nuanceret billede af vold i hjemmet – et billede, hvor hjælpen er der for alle, uanset hvem de er.
