Danske bilister kan se frem til en markant billigere tur til tankstationen, hvis det står til Dansk Folkeparti. Partiet fremsætter tirsdag et beslutningsforslag i Folketinget, der har til formål at lette det økonomiske pres på de mange danskere, der er afhængige af deres benzin- eller dieselbil i hverdagen.
Kernen i forslaget er en omfattende reduktion af de afgifter, staten lægger på brændstof til vejtransport. DF ønsker at sænke afgifterne til EU’s absolutte minimumssats, hvilket vil have en mærkbar effekt på literprisen. For benzinbilister vil det betyde et prisfald på cirka 2,68 kroner per liter, mens dieselprisen vil falde med omkring 1,80 kroner per liter.
Men partiet stopper ikke her. Som en del af udspillet foreslår Dansk Folkeparti også at sænke momsen på benzin og diesel til vejtransport. I dag ligger momsen på de generelle 25 procent, men DF vil have den ned på 15 procent. Samlet set vil de to tiltag give luft i budgettet hos både børnefamilier og pendlere, der har set brændstofpriserne stige markant de seneste år.
Klimaprojekter skal betale gildet
Når man foreslår så store afgiftslettelser, følger spørgsmålet om finansiering uundgåeligt med. Her peger Dansk Folkeparti på en række af de store, statslige klimaprojekter, som partiet mener er spild af penge. Det drejer sig blandt andet om Energiø Bornholm, havvindmølleparker og de planlagte brintrør gennem Sønderjylland.
Finansordfører Peter Kofod lægger ikke fingre imellem, når han forklarer partiets prioritering over for DR. Han mener, at pengene er bedre brugt i borgernes lommer end på store infrastrukturprojekter i den grønne omstillings navn.
“Vi synes, at Danmark har brugt alt for meget energi på dyre, urentable og uvirksomme klimaprojekter såsom havvind, energiøer og brintrør igennem Sønderjylland og alt muligt andet,” siger han til mediet.
Partiet ønsker, at regeringen pålægges at fremsætte et lovforslag, der kan træde i kraft senest den 1. maj 2026, eller så hurtigt det praktisk kan lade sig gøre derefter.
Støtte fra Danmarksdemokraterne
Dansk Folkeparti står ikke alene med ønsket om at hjælpe bilisterne. Hos Danmarksdemokraterne er man enige i, at afgifterne skal ned, og partiet har tidligere foreslået at afsætte seks milliarder kroner til formålet i 2026. Her ser man det som en nødvendighed for at beskytte både erhvervslivet og de private husholdninger.
Dennis Flydtkjær, finansordfører for Danmarksdemokraterne, understreger i et skriftligt svar til Ritzau, at de høje priser har vidtrækkende konsekvenser for hele samfundet.
“Det går jo ud over helt almindelige familiers hverdagsøkonomi, men også dansk erhvervsliv, hvorfor det i sidste ende sætter sig i priserne. Jeg mener, man kan gøre det med det samme, hvis bare der er politisk vilje til det,” siger han.
Advarsler fra Nationalbanken
Selvom forslaget vækker glæde hos visse dele af oppositionen, er der økonomiske eksperter, der maner til forsigtighed. Nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen har tidligere advaret mod at pille ved afgifterne på brændstof. Hans bekymring går på, at lavere afgifter kan have utilsigtede bivirkninger på den brede økonomi.
Ifølge Nationalbanken kan en sænkelse af afgifterne paradoksalt nok være med til at holde priserne oppe i en længere periode, hvilket kan modvirke den ønskede effekt for forbrugerne. Derudover er der det miljømæssige aspekt, da lavere priser alt andet lige vil mindske incitamentet til at skifte til grønnere transportformer som elbiler.
Regeringen afviser forslaget
Hos Socialdemokratiet er holdningen i øjeblikket afvisende. Politisk ordfører Christian Rabjerg Madsen har tilkendegivet, at partiet vil stemme nej til DF’s forslag nu, primært med henvisning til regeringsgrundlaget. Han afviser dog ikke kategorisk, at man kan se på lignende tiltag i fremtiden, hvis energikrisen bider sig yderligere fast.
Debatten om benzinpriserne er ikke ny. Allerede under den seneste valgkamp var emnet højt på dagsordenen, drevet frem af de stigende priser som følge af uroligheder i Mellemøsten og krigen i Ukraine. Med DF’s nye udspil er diskussionen om balancen mellem grøn omstilling og borgernes hverdagsøkonomi igen skudt i gang i hjertet af dansk politik.