Otte vietnamesiske kvinder ankom til Danmark med et håb om at skabe en bedre tilværelse for sig selv og deres familier. De var blevet stillet en månedsløn på 30.000 kroner i udsigt for at arbejde i nordsjællandske neglesaloner, men ifølge anklagemyndigheden landede de i stedet i en tilværelse, der bedst kan beskrives som moderne slaveri.
Anklageskriftet mod to kvinder og en mand, som Ritzau har fået aktindsigt i, tegner et rystende billede af systematisk udnyttelse. I de første fire måneder efter deres ankomst modtog kvinderne angiveligt slet ingen løn for deres arbejde. Da betalingen endelig begyndte, var beløbene så små, at de på ingen måde stod mål med de massive arbejdstider.
Arbejde i døgndrift og kummerlige boligforhold
Hverdagen for de otte kvinder bestod af endeløse rækker af kunder, hvis negle skulle files, lakeres og limes. Arbejdsugerne løb op i mellem 70 og 90 timer. Det svarer til, at kvinderne har arbejdet det dobbelte af en normal dansk arbejdsuge – og ofte mere til.
Når de endelig fik fri, var der ikke meget hvile at hente. Kvinderne boede under det, anklagemyndigheden betegner som kummerlige forhold. I et konkret tilfælde måtte fire personer dele et lille værelse på blot ti kvadratmeter. Her sov de på tynde madrasser direkte på gulvet, og de havde ikke engang deres egen nøgle til boligen, hvilket begrænsede deres frihed markant.
Lønnen, som de efter de første fire måneder begyndte at optjene, lå ifølge tiltalen på mellem 9 og 29 kroner i timen. Men selv disse beskedne beløb fik kvinderne aldrig i hænderne; pengene blev angiveligt sendt direkte til deres familier i Vietnam for at afdrage på en gæld, som bagmændene hævdede, de skyldte.
Trusler som kontrolmiddel
For at holde kvinderne i skak benyttede de tiltalte sig ifølge anklageskriftet af kyniske trusler. Hvis kvinderne vovede at protestere over de umenneskelige arbejdstider eller de manglende penge, blev de truet med at blive meldt til de danske myndigheder. Da kvinderne befandt sig i en sårbar situation uden kendskab til det danske system, var truslen om deportation og en efterfølgende stor gæld i hjemlandet nok til at holde dem i de nordsjællandske saloner.
Anklagemyndigheden mener, at de tre tiltalte har opnået en betydelig økonomisk gevinst ved at udnytte kvindernes arbejdskraft. Der er derfor rejst krav om konfiskation af 1,1 million kroner, som menes at være tjent på den ulovlige drift.
“Vilkårene for de otte lignede slaveri”, står der direkte i anklageskriftet, hvilket understreger sagens alvor.
En sjælden men voksende sagstype
Sager om menneskehandel til tvangsarbejde er historisk set sjældne i det danske retssystem, men der er tegn på, at problemet bliver mere synligt. Sidste år vurderede Center mod Menneskehandel, at næsten 100 personer i Danmark var ofre for menneskehandel. Alligevel er det kun i få sager, at politiet finder beviser nok til at rejse en egentlig straffesag.
Vicepolitiinspektør Sønke Iwersen fra Syd- og Sønderjyllands Politi, der har det landsdækkende ansvar for området, har tidligere påpeget, at det er svært at sige, om der er tale om en reel stigning i antallet af sager, eller om vi blot er blevet bedre til at opdage dem.
“Det er i hvert fald blevet et mere synligt problem i det danske samfund,” har han tidligere bemærket.
Retssagen mod de to kvinder og manden indledes den 6. maj ved Retten i Helsingør. De tre tiltalte har siddet varetægtsfængslet siden august sidste år og nægter sig alle skyldige i anklagerne om menneskehandel. Forsvarerne i sagen har indtil videre været tilbageholdende med udtalelser, men sagen forventes at kaste lys over en mørk bagside af den danske skønhedsbranche, som sjældent når offentlighedens søgelys.