Rabatten kan lyde enkel, når den bliver præsenteret midt i et butikskøb: Køb en vare, skift elselskab og få flere hundrede kroner skåret af prisen. Men bag tilbuddet ligger der ofte en aftale, som både myndigheder og forbrugerorganisationer vurderer kan være svær for kunderne at gennemskue.
En ny Megafon-måling, lavet for bureauet Policy Group, viser, at fire ud af ti danskere mellem 30 og 60 år er blevet tilbudt en elaftale i forbindelse med køb af elektronik eller andre produkter i en fysisk butik. Og hver tiende svarer, at de faktisk skiftede elselskab i forbindelse med butikskøbet.
Målingen er gennemført fra 31. marts til 7. april blandt 1.530 repræsentativt udvalgte danskere i aldersgruppen.
Det er i sig selv ikke ulovligt at sælge en elaftale sammen med andre produkter. Men problemet opstår, fordi elaftaler er komplekse, og fordi beslutningen ofte bliver truffet i en helt anden købssituation end den, hvor forbrugeren normalt ville sætte sig ind i priser, vilkår og bindingsperioder på elmarkedet.
Både Forbrugerombudsmanden og Forbrugerrådet Tænk vurderer, at det kan være svært at overholde den forbrugerbeskyttende lovgivning, når kunder bliver tilbudt en elaftale mod en kontant rabat på det køb, de står med her og nu.
Christian Sand, der er forbrugerpolitisk seniorrådgiver i Forbrugerrådet Tænk, peger på, at mange kunder risikerer at have mere fokus på rabatten end på selve aftalen.
“En elaftale er et ret kompliceret produkt, og det kan være udfordrende for forbrugeren at finde ud af, hvad man siger ja eller nej til.”
Han advarer samtidig om, at en umiddelbar besparelse i butikken senere kan vise sig at blive dyr, hvis kunden ikke har overblik over prisstruktur og vilkår hos det nye elselskab.
Flere store kæder og webshops samarbejder allerede med energiselskaber om den type salg. På Elgigantens hjemmeside fremgår det blandt andet, at kunder kan få 500 kroner i rabat på køb over 500 kroner, hvis de samtidig bestiller elaftalen FlexEl fra Norlys og ikke allerede er elkunde hos selskabet.
Elgiganten samarbejder også med Andel Energi, som også tilbyder 500 kroner i rabat ved skift af elselskab. I Power er det OK’s elprodukter, der bliver solgt i butikker over hele landet.
Modellen findes ikke kun i elektronikbranchen. Hos den hollandske ladcykelforhandler Babboe kan kunder få 1.000 kroner i rabat ved køb af en bestemt ladcykel, hvis de samtidig tilmelder sig en elaftale online. Her sker det ved, at kunden aktivt krydser tilmeldingen af i et felt, hvorefter rabatten bliver trukket fra prisen. Det er derefter op til kunden selv at læse nærmere om aftalen og vilkårene.
Netop den konstruktion møder kritik, fordi mange forbrugere ifølge kritikerne først og fremmest ser rabatten og ikke nødvendigvis konsekvenserne af at skifte elselskab.
Policy Groups administrerende direktør, Mads Christian Esbensen, mener også, at salgsformen skævvrider konkurrencen på markedet.
“Andre energiselskaber har ikke et problem med at benytte butikker til at formidle energiaftaler. Imidlertid gør måden, de store energiselskaber bevidst har implementeret salget, det stort set umuligt at gennemføre salg og samtidig overholde loven,” siger han i en skriftlig kommentar.
Forbrugerombudsmanden har tidligere vurderet, at udsigten til en rabat på det aktuelle butikskøb kan være en upassende påvirkning af forbrugeren og dermed være i strid med markedsføringslovens regler. Vurderingen bygger på, at kunden kan blive presset eller påvirket i situationen på en måde, der svækker dømmekraften i forhold til at indgå en elaftale.
Det er netop den mekanisme, der gør området følsomt. Når en kunde står i en butik for at købe et fjernsyn, en husholdningsmaskine eller måske en ladcykel, er fokus typisk rettet mod varen, levering og pris. Og hvis der samtidig bliver lagt et tilbud om billigere strøm eller en kontantrabat oveni, kan beslutningen om elselskab blive truffet hurtigt og uden det nødvendige overblik.
Målingen peger derfor på, at praksissen er mere udbredt, end mange måske regner med. Og selv om det kun er hver tiende, der faktisk skifter selskab i forbindelse med købet, viser tallene, at tilbuddet møder mange danskere i helt almindelige købssituationer.
Debatten handler derfor ikke kun om rabatter, men også om gennemsigtighed, forbrugerbeskyttelse og fair konkurrence på elmarkedet. For kunderne kan forskellen på et godt tilbud og en dyr aftale i sidste ende afhænge af, hvor meget information de får, før de siger ja ved kassen.