Mørket var for længst faldet over Marienborg, da De Radikales leder, Martin Lidegaard, og partifællen Samira Nawa lørdag aften trådte ud til de ventende journalister. Efter tre dages intense forhandlinger i statsministerens embedsbolig er der endelig kommet skred i tingene. De politiske fronter har ellers ligget fastlåst siden folketingsvalget i november.
Det er fungerende statsminister Mette Frederiksen (S), der styrer slagets gang som kongelig undersøger. Og de seneste døgn har mest af alt lignet en fokuseret slutspurt. Selvom alle parter stadig holder kortene tæt til kroppen, begynder optimismen så småt at pible frem gennem de diplomatiske formuleringer.
“Vi har taget, synes jeg, en del rigtig gode ryk i dag og i aften, men det er vist fair at sige, at der stadig er et par stykker tilbage,” siger Lidegaard.
En ny konstellation tager form
Det politiske landskab, der lige nu bliver tegnet op på Marienborg, ser helt anderledes ud end den etparti-regering, vi har haft indtil nu. Planen er en regering bestående af Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og De Radikale. Tilsammen har de fire partier 88 mandater. Det betyder, at de har brug for et solidt fundament for at overleve rent parlamentarisk.
Og her kommer Enhedslisten ind i billedet. Med deres ni mandater kan de sikre det magiske flertal på 90, så en ny regering ikke bliver væltet med det samme. Men støtten fra venstrefløjen er ikke gratis. Det er her, de største problemer gemmer sig i de sene nattetimer.
Lørdag formiddag var Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen, forbi Marienborg for at ridse sit partis krav op. Meldingen var klar: Der er stadig store knaster. Især når det kommer til økonomien. Her støder Moderaternes ønske om skattelettelser frontalt sammen med Enhedslistens drømme for velfærdsstaten.
Skattepolitikken som den store stopklods
Det er især selskabsskatten og mellemskatten, der skaber splid i forhandlingslokalet. Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne har længe kæmpet for lavere selskabsskat og en omlægning af skatten for at få gang i væksten. Men det er forslag, som Enhedslisten har meget svært ved at sluge, hvis de skal være støtteparti.
Martin Lidegaard har undervejs forsøgt at bygge bro mellem de to fløje. Før lørdagens møder håbede han, at den gode stemning fra ugens løb kunne bære frugt og bringe parterne tættere på en endelig aftale.
“Jeg håber da, at vi fortsætter i det gode spor, vi har haft de seneste dage. Og får givet det et nøk til,” sagde Lidegaard til TV 2 News lørdag eftermiddag.
Seks uger uden ror
Danmark har nu været uden en regering i over en måned. Siden valget den 1. november har det politiske liv været præget af sonderinger, sammenbrud og nye forsøg. Det er usædvanligt længe i dansk politik. Og det vidner om de dybe kløfter, der skal bygges bro over.
Forløbet har budt på et dramatisk skifte i magtbalancen. I starten var det Venstres daværende formand, Jakob Ellemann-Jensen, der styrede forhandlingerne. Han forsøgte at samle en blå regering med De Konservative og Liberal Alliance. Men da Moderaterne trak støtten til det blå projekt, faldt korthuset sammen.
Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne valgte i stedet at pege på Mette Frederiksen som kongelig undersøger. Det banede vejen for de nuværende forhandlinger hen over midten. Det har efterladt Venstre på sidelinjen, mens de fire mulige regeringspartier nu forsøger at finde fælles fodslag.
Hvad sker der nu?
Selvom Martin Lidegaard melder om fremskridt, er der ingen garanti for en hurtig afklaring. De kommende dage vil vise, om de sidste ryk også er de sværeste. Eller om parterne er klar til at sluge de nødvendige kameler for at få en ende på den politiske usikkerhed.
Hvis det lykkes at lande en aftale, får Danmark en regering, der spænder vidt – fra SF’s grønne profil til Moderaternes reformivrige midterpolitik. Udfordringen bliver at holde sammen på det hele, når hverdagen i Folketinget melder sig. Her skal de 97 mandater stå deres prøve ved de første store lovforslag.
Indtil videre brænder lyset stadig på Marienborg. Forhandlerne forsøger at file de sidste knaster til, så Danmark endelig kan få sat et nyt ministerhold.