Vi bryster os ofte af, at der er lighed og fri adgang for alle i det danske sundhedsvæsen. Men når det gælder forebyggelse af en af de mest udbredte kræftformer, ser virkeligheden helt anderledes ud. En ny opgørelse fra Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut afslører nu en markant social slagside i, hvem der takker ja til at blive screenet for tarmkræft.
Ved første øjekast ser tallene ellers fornuftige ud. Den samlede deltagelse i screeningsprogrammet er steget en smule fra 59,6 procent i 2023 til 60 procent i 2024. Men gennemsnittet snyder. Bag de pæne procenter gemmer der sig nemlig en dyb kløft mellem både køn og indkomstgrupper.
Mændene halter bagefter trods højere risiko
Det er ellers mændene, der har den højeste risiko for at få tarmkræft. De bliver også ofte ramt tidligere i livet end kvinderne. Alligevel er det kvinderne, der er bedst til at bruge det gratis sundhedstilbud. Tallene viser, at 65 procent af kvinderne lader sig screene, mens det kun gælder for 55 procent af mændene.
Især de yngre mænd skiller sig negativt ud i statistikken. Blandt de 50-54-årige mænd er det under halvdelen, der deltager. Det står i skarp kontrast til de ældre kvinder mellem 70 og 74 år, hvor hele 70 procent vælger at blive undersøgt. Det er ikke bare tal i et skema; det er en forskel, der i sidste ende kan betyde liv eller død. Tidlig opsporing er nemlig helt afgørende for, om man overlever tarmkræft.
Indkomsten har stor betydning for dit helbred
Men uligheden handler ikke kun om køn. Din pengepung spiller også en overraskende stor rolle for, om du får tjekket tarmen for tegn på kræft. Tallene fra 2024 viser, at blot 44 procent af mændene med den laveste indkomst deltog i screeningen.
Ser man på tværs af både mænd og kvinder, er tendensen den samme: Personer i den laveste indkomstgruppe deltager 26,5 procentpoint mindre end dem i den højeste indkomstgruppe. Den systematiske forskel vækker bekymring hos Kræftens Bekæmpelse, hvor man frygter, at de mest sårbare borgere bliver ladt i stikken.
“Det, der bekymrer mig, er, at der er grupper i samfundet, som slet ikke får gavn af de sundhedstilbud, vi har i Danmark,” siger overlæge Janne Bisgaard.
Nye tiltag skal mindske uligheden
Selvom udfordringerne er store, er der også lyspunkter. Morten Rasmussen, der er formand for Dansk Tarmkræftscreeningsdatabase i Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut, glæder sig over, at den generelle deltagelse trods alt er på vej op. Han peger på, at der allerede er sat gang i konkrete tiltag for at nå de grupper, der i dag udebliver.
For at fjerne forhindringerne er man blandt andet begyndt at sende invitationsbreve ud på flere sprog, ligesom man nu sender flere påmindelser. Håbet er, at en mere målrettet kommunikation kan få fat i de borgere, der af den ene eller anden grund ikke reagerer på det første brev.
“Deltagelsen er på vej op, og vi har iværksat flere tiltag, som vi forventer os meget af i de kommende år. Vi har nu invitationsbreve på flere sprog og sender flere påmindelser ud,” forklarer Morten Rasmussen.
Fremtidens indsats er sikret i Kræftplan V
Kampen mod den sociale ulighed i sundhed er nu også kommet på den politiske dagsorden. I Kræftplan V, som blev lanceret i maj 2025, er der afsat specifikke midler til at styrke oplysningen om screening for tarmkræft. Pengene skal målrettes netop de grupper, hvor deltagelsen i dag er lavest.
Men det er en indsats, der kræver tålmodighed. Morten Rasmussen understreger, at man nu vil følge udviklingen tæt år for år for at se, om de nye tiltag virker. Målet er klart: Sundhedstilbud skal ikke kun være for dem med de højeste indkomster eller de stærkeste ressourcer. Det skal være et reelt tilbud til alle danskere, uanset køn og økonomisk status.