Hasanat al-Rashid har levet med diabetes i 15 år, men de seneste tre et halvt år har været en konstant kamp for overlevelse. Da krigen mellem Sudans militær og Rapid Support Forces brød ud i april 2023, blev hun tvunget til at flygte fra sit hjem i Khartoum nord for at søge sikkerhed længere mod syd. Under flugten gik hun dagevis uden medicin og måtte spise fødevarer, der var uegnede for hendes tilstand.
I dag afhænger hun af daglig insulin, men de økonomiske realiteter tvinger hende til at træffe valg, som ingen burde skulle tage. En insulinpen ville være ideel, men de koster omkring 8 dollar månedligt – mere end hun kan præstere på én gang. I stedet køber hun billigere insulinampuller for 1,80 dollar, men skal dagligt købe is for omkring 20 dollar månedligt for at holde medicinen kølig, da hun ingen køkkenskab har.
“Det kan holde en måned eller mindre, men udfordringen er, at jeg ikke har et køkkenskab, så jeg kæmper med at opbevare insulinen ordentligt,” fortalte hun Al Jazeera.
Økonomisk kollaps presser millioner
Hasanat er langt fra alene i sin kamp. Ifølge FN’s udviklingsprogram er indkomstniveauerne i Sudan faldet tilbage til dem, der så sidst i 1990’erne – en nedgang, der handler millioner af mennesker deres liv.
Fatima Adam, 75 år, ligger indlagt på Port Sudan Hospital med komplikationer forårsaget af højt blodtryk, som nu påvirker hendes hjerte. Hendes datter Aisha beskriver, hvordan familiens situation er blevet desperat. Før krigen modtog moderen medicin gennem en statelig sygesikringsordning, hvor staten dækkede tre fjerdedele af omkostningerne. Da økonomien kollapsede, stoppede denne støtte.
“Min mor tager seks forskellige mediciner på grund af hypertension, der har påvirket hendes hjerte, plus hendes skjoldbruskmedikation. Krigen har gjort tingene sværere, fordi priserne på disse mediciner er steget,” forklarede Aisha.
Udgifterne påhviler nu Fatimas søn, der arbejder som dagarbejder. Med ingen fast indkomst skal familien købe medicinen i mindre mængder og give den uregelmæssigt – en livsfarlig strategi for en patient med hjertesygdom.
Katastrofale tab for farmaceutisk industri
Krigens fysiske ødelæggelse af Sudans medicinsektor er omfattende. Den nationale medicintilsynsmyndighed rapporterer tab på cirka 500 millioner dollar i medicin, infrastruktur og transportflåder. Af Khartoums 30 farmaceutiske fabrikker, der lukkede under konflikten, er kun otte genoptaget deres produktion.
Denne kollaps betyder, at Sudan nu afhænger af importerede mediciner. Men det har skabt et dobbelt problem: Sudansk pund er kollapseret i værdi. Før krigen koster en dollar omkring 600 sudanske pund. Nu handler sortemarkeds-handler med kurser på 9.300 pund per dollar – en devaluering, der direkte hæves på priserne.
Hossam al-Naeem er farmaceut i Port Sudan. Han beskriver det emotionelle aspekt af sit arbejde: “Jeg føler mig dybt bedrøvet, når jeg ser udtrykkene på nogle patienters ansigter, når de spørger om priserne på mediciner og opdager, hvor meget de er steget på grund af Sudansk punds depreciering.”
Som farmaceut oplever han selv store tab, når leverandørpriser stiger over natten. Han solgte tidligere en pakke forkøleLs- og grippe-tabletter for omkring 70 cents, men da han skulle genbestille, havde leverandøren samme pris – hvilket betyder nul fortjeneste og ikke engang dækning af butikkens driftsomkostninger.
Livsvarige mediciner bliver luksus
Huda Mahmoud, 58 år, bor i el-Obeid i det sydcentrallige Sudan, hvor droneangreb fortsat udgør en trussel. Hun har levet med hjertesygdom i over 12 år og afhænger af fem forskellige mediciner dagligt – alle med præcise tidspunkter for indtagelse.
“Jeg er blevet bundet til mine piller: denne før spisning, den anden efter. Hvis jeg glemmer en, begynder mit hjerte at slå meget hurtigt,” fortalte hun Al Jazeera. “Der var en tid, hvor de slet ikke var tilgængelige, og jeg led meget.”
På sit højeste kostede hendes månedlige medicin omkring 33 dollar – i en situation, hvor intet var normalt. Nu, hvor hun er vendt tilbage til el-Obeid, betaler hun omkring 17 dollar månedligt, hvilket hun knap kan præstere.
Hendes største frygt er at løbe tør for medicin. Uden korrekt behandling risikerer hun blodpropper, hvilket kunne være dødeligt. “Jeg er bange for at blive invalid. Jeg plejede at være ansvarlig for hele husstanden, men nu har jeg brug for hjælp. Jeg føler, at jeg er blevet en byrde for min familie,” sagde hun.
For millioner af kronisk syge i Sudan betyder krigens økonomiske følger ikke blot økonomiske vanskeligheder – det betyder at vælge mellem at spise og at overleve.