Kampen om at blive Frankrigs næste præsident er for alvor skudt i gang, selvom kalenderen kun siger 2024. Gabriel Attal, der indtil for nylig var landets premierminister, har nu officielt meldt sig som kandidat til valget i 2027. Meldingen er startskuddet til en intens kamp om pladserne i det politiske centrum, hvor arven efter Emmanuel Macron skal løftes.
Gabriel Attal står i dag i spidsen for det socialliberale parti Renaissance – det parti, som præsident Macron i sin tid stiftede for at ryste det traditionelle franske partilandskab. Men selvom Attal ofte er blevet set som Macrons naturlige efterfølger, lægger han ikke skjul på, at han vil noget andet og mere. Ved et pressemøde, som nyhedsbureauet AFP har dækket, satte han ord på sin frustration over tingenes tilstand.
– Jeg kan ikke længere holde den her form for fransk politik ud, hvor det bare handler om 50 nuancer af at håndtere tilbagegang, sagde Attal på pressemødet ifølge AFP.
Den tidligere premierminister har brugt den seneste tid på at rejse Frankrig tyndt for at tage temperaturen hos vælgerne. Det er netop disse møder med de franske borgere, der ifølge ham selv har fået beslutningen til at modne. Han insisterer på en optimistisk vision for nationen, selvom landet kæmper med både inflation, sociale spændinger og et parlament, der er splittet til atomer.
– Efter at have rejst meget rundt i Frankrig og mødt mange franskmænd er jeg nået frem til en overbevisning – og en meget stærk en af slagsen – om, at vores bedste kapitler stadig ligger foran os, lød det fra Attal.
En intern duel i centrum
Attal er dog ikke den eneste sværvægter fra den politiske midte, der drømmer om at flytte ind i Élysée-palæet. Han skal i første omgang kæmpe om vælgernes gunst med en anden tidligere premierminister, Édouard Philippe. Philippe står i dag i spidsen for partiet Horizons og har længe været en af de mest populære skikkelser i fransk politik.
Édouard Philippes politiske rejse er fortællingen om en mand, der mestrer det politiske håndværk på tværs af fløjene. Han startede i Socialistpartiet, rykkede siden mod højre til det konservative Republikanerne, før han blev en central del af Macrons projekt. I dag ser mange analytikere ham som det stærkeste kort til at dæmme op for den nationalistiske bølge, der skyller ind over Frankrig.
Meningsmålinger fra foråret understreger alvoren. Her ligger Philippe side om side med Jordan Bardella fra det højreorienterede National Samling i kampen om at vinde valgets første runde. Det efterlader Attal i en position, hvor han ikke bare skal overbevise franskmændene om sin egen vision, men også vinde den interne magtkamp mod sin tidligere kollega.
Højrefløjens skygge og juridisk kaos
Mens centrumspolitikerne kæmper om positionerne, står National Samling stærkere end nogensinde. Partiet, der ledes af Marine Le Pen og det unge politiske talent Jordan Bardella, fører i øjeblikket i flere målinger. Men vejen til magten er fyldt med juridiske bump for bevægelsens frontfigur.
Marine Le Pen risikerer lige nu at blive udelukket fra at stille op til valg, efter hun er blevet idømt en dom for misbrug af EU-midler. Selvom hun har anket dommen, hænger usikkerheden over hendes kandidatur som en mørk sky. Hvis dommen stadfæstes, eller hvis sagen trækker i langdrag, står den kun 29-årige Jordan Bardella klar til at tage over. Bardella har allerede fat i de yngre vælgere og står som en formidabel modstander for enhver centrumkandidat.
Præsident Emmanuel Macron må se til fra sidelinjen. Efter to perioder tillader den franske forfatning ham ikke at genopstille. Det efterlader et magttomrum, som Gabriel Attal nu forsøger at udfylde med en blanding af ungdommelig energi og erfaring fra regeringskontorerne. Første runde af præsidentvalget forventes at finde sted i april 2027, og med Attals udmelding er den lange valgkamp for alvor skudt i gang.