Det politiske puslespil efter folketingsvalget ser endelig ud til at gå op. Men resultatet bliver et helt andet, end mange havde regnet med. Lars Løkke Rasmussen, formand for Moderaterne, har nemlig meddelt, at han ikke længere støtter forsøget på at danne en blå mindretalsregering under ledelse af Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen.
Beslutningen kom frem i et interview med TV 2 News, hvor Løkke gjorde det klart, at magten nu tipper tilbage til Socialdemokratiet. Dermed er vejen banet for, at Mette Frederiksen kan fortsætte som Danmarks statsminister efter en periode med skiftende forhandlingsledere og politiske alliancer.
“Det er nok rigtigt, at det bliver en regering med Mette Frederiksen (S) som statsminister,” siger Lars Løkke Rasmussen i interviewet med TV 2.
En langstrakt proces lakker mod enden
Forløbet siden valget den 1. november har været usædvanligt langtrukkent. Mette Frederiksen sad oprindeligt for bordenden som kongelig undersøger i seks uger, men måtte se mandatet skifte hænder, da Lars Løkke Rasmussen trak sin støtte til en ren rød konstellation. Herefter forsøgte Jakob Ellemann-Jensen at samle en borgerlig regering bestående af Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.
Men uden Moderaternes afgørende mandater er det blå projekt faldet til jorden. Venstres formand må nu gå den tunge gang til dronningen og gøre status, hvilket baner vejen for en ny runde i regeringsforhandlingerne. Her forventes det, at et flertal af partierne igen vil pege på Mette Frederiksen som den, der skal lede de endelige forhandlinger om en regering hen over midten.
Valget mellem to fløje
Moderaterne blev stiftet med en ambition om at bygge bro over midten og mindske yderfløjenes indflydelse. Men i et parlamentarisk system ender man ofte med at skulle vælge side, når midterprojektet kræver et bredere fundament. For Lars Løkke Rasmussen har valget stået mellem at støtte en blå regering, der ville være afhængig af Dansk Folkeparti, eller en konstellation, der rækker mod venstrefløjen.
Løkke lægger ikke skjul på, at valget er truffet ud fra fundamentale værdier – herunder respekten for internationale konventioner og det regelbaserede samfund. Her ser han i den nuværende situation en større overensstemmelse med dele af venstrefløjen end med den yderste højrefløj.
“Der vil jeg hellere være afhængig af Pelle Dragsted (EL), end jeg vil være afhængig af Morten Messerschmidt (DF) for nu at sige det lige ud,” lyder det fra Lars Løkke Rasmussen.
Hvad betyder det for fremtidens regering?
Hvis Mette Frederiksen formår at samle trådene, kigger Danmark ind i en regering, der potentielt kan spænde bredt fra Moderaterne i midten til støtte fra partier på venstrefløjen. Det er en politisk konstruktion, som Løkke tidligere har været skeptisk over for, men som han nu kalder den mest logiske mulighed i det nuværende landskab.
For vælgerne betyder det, at de politiske prioriteringer sandsynligvis vil læne sig op ad en centrum-kurs. Spørgsmålet er nu, hvor store indrømmelser Moderaterne kan få forhandlet hjem i en kommende regeringsaftale, og hvordan samarbejdet med de øvrige partier vil fungere i praksis, når de store reformer skal rulles ud.
Den næste kongerunde bliver det formelle skridt, der skal slå den nye retning fast. Alt tyder på, at Mette Frederiksen igen får overdraget opgaven med at danne landets næste regering – denne gang med et fornyet mandat fra midten af dansk politik.