Statsminister Mette Frederiksens udspil om strammere regler for sociale medier løber nu ind i hård modstand. De fleste er enige om, at børn skal beskyttes mod skadeligt indhold, men regeringens metoder vækker dyb bekymring i oppositionen.
Kritikken handler især om balancen mellem statslig beskyttelse og den personlige frihed. For Lars Boje Mathiesen, formand for Borgernes Parti, er regeringens kurs en farlig vej mod mere statslig kontrol med danskernes liv på nettet.
I et opslag på Facebook lægger partiformanden ikke fingrene imellem. Han mener, at regeringen bruger børns trivsel som en løftestang til at indføre overvågning, der i sidste ende rammer alle voksne danskere.
Frygten for den digitale glidebane
Lars Boje Mathiesen medgiver, at algoritmernes magt og de sociale medier skaber store problemer for unges mentale sundhed. Men han understreger samtidig, at løsningen aldrig må være, at borgerne skal aflevere deres private data til politikerne.
Partiformanden advarer mod at ofre de grundlæggende frihedsrettigheder for at score hurtige politiske point. Hver gang staten ruller nye kontrolsystemer ud, mister den enkelte borger en del af sin selvbestemmelse, mener han.
“Men hver gang vi går ned ad den sti, så afleverer vi mere magt til politikerne over vores liv, frihed og selvbestemmelse,” skriver han. Han mener, at det personlige ansvar er vigtigere end myndighedernes indgriben.
Forældreansvar frem for statslig kontrol
En stor del af kritikken går på, hvem der egentlig har ansvaret for børnenes opvækst. Borgernes Parti mener, at regeringen forsøger at overtage en rolle, som retteligt hører til hos forældrene – både i den virkelige verden og på nettet.
I stedet for overvågning foreslår kritikerne, at staten satser på oplysning og digital dannelse. Hvis forældrene bliver bedre klædt på til at forstå de digitale mekanismer, kan man beskytte børnene uden at krænke de voksnes privatliv.
Flere kritikere peger også på, at tekniske løsninger ofte bliver brugt som en måde for politikerne at vise handlekraft på. Lars Boje Mathiesen mener dog, at den genvej fjerner fokus fra de rigtige årsager til mistrivsel og i stedet skaber et kontrolsamfund.
En debat der rækker ud over landets grænser
Danmark står ikke alene med diskussionen om at tøjle tech-giganterne. Over hele Europa overvejer regeringer lige nu alt fra stramme aldersgrænser til krav om ansigtsgenkendelse eller digitalt ID for at få adgang til platformene.
Borgerretsorganisationer frygter, at systemer til alders-tjek hurtigt kan udvikle sig til generel overvågning af alle brugere. Det har skabt en principiel debat om, hvorvidt sikkerhed skal stå over retten til at være anonym på nettet.
Med Lars Boje Mathiesens angreb er fronterne i den danske debat nu trukket skarpt op. Og diskussionen om frihed over for sikkerhed vil kun tage til, efterhånden som de konkrete lovforslag lander på politikernes borde.