Det skulle have været fundamentet for fremtidens landbrug og en historisk sejr for den grønne omstilling. Men nu ligner det mest af alt et politisk ruinlandskab. Formanden for Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard, kommer nu med en melding, der giver genlyd på Christiansborg: Den oprindelige aftale om Grøn Trepart fra juni 2024 er reelt død.
Frustrationen bunder i, at de politiske spilleregler har ændret sig, siden blækket tørrede på aftalen. Ifølge landbrugets topchef har regeringen nemlig valgt at bygge videre med nye krav, som slet ikke var en del af det oprindelige kompromis. Det handler blandt andet om snakken om et nationalt sprøjteforbud og nye regler for svineproducenterne.
Søren Søndergaard lægger ikke fingrene imellem, når han beskriver bruddet med politikerne:
»Den oprindelige Grøn Trepart fra juni 2024 eksisterer ikke længere. Vi gik ud af rummet i juni 2024. Siden er de andre rejst videre,« siger Søren Søndergaard til Jyllands-Posten.
Fra historisk kompromis til politisk usikkerhed
For at forstå alvoren skal man spole tiden tilbage til sommeren 2024. Her præsenterede SVM-regeringen, Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening en aftale, der blev kaldt en verdensnyhed. Det var nemlig første gang, at landbruget selv sagde ja til en CO2-afgift. Til gengæld skulle der investeres massivt i skov, natur og beskyttelse af vandmiljøet.
Det var tænkt som en fredsslutning efter årtiers konflikt mellem landbrug og miljø. Men siden er det politiske landskab skiftet. Der er oprettet et helt nyt ministerium til formålet, men de efterfølgende forhandlinger har skabt dybe ridser i lakken. For Landbrug & Fødevarer føles det som om, man har skrevet under på én kontrakt, hvorefter politikerne bare har tilføjet nye krav hen ad vejen.
Uvisheden rammer markplanerne
Mens politikerne diskuterer på Christiansborg, mærker landmændene konsekvenserne direkte ude på gårdene. Landbrug kræver langsigtede investeringer, men lige nu aner ingen, hvad fremtiden bringer for de enkelte bedrifter.
Timingen er elendig. Landmændene skal i gang med deres markplaner, som bestemmer, hvad der skal sås, og hvordan jorden skal passes. Men uden klare regler for, hvilke marker der skal laves til natur, eller hvor der må sprøjtes, er det tæt på umuligt at drive forretning.
Søren Søndergaard kalder situationen kritisk for de danske producenter:
»Om en måned skal vi til at høste vores marker, og vi ved ikke, om vi skal så dem igen, om vi skal lave græsmarker eller vådområder, så der er totalt kaos ude hos os, når vi skal lave markplaner lige om lidt.«
Regeringen fastholder aftalens fundament
I regeringen ser man dog noget anderledes på tingene. Minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus (S), har tidligere slået fast, at fundamentet stadig holder. Regeringen holder fast i, at man bygger videre på det, man blev enige om i juni, og at aftalen er helt nødvendig for at nå klimamålene.
Spørgsmålet er nu, om parterne kan finde hinanden igen, eller om den grønne trepart ender som en flot vision, der aldrig blev til noget. For landbruget handler det om overlevelse, mens det for regeringen handler om at indfri de grønne mål.
Hvis tilliden ikke kommer tilbage, risikerer Danmark at miste det unikke samarbejde, der skulle have vist verden, hvordan man forener landbrug med natur. Lige nu tyder alt dog på, at konflikten kun bliver værre frem mod de næste forhandlinger.