Nem måde at dø på – som præventiv screening kan stoppe
Ni ud af ti danskere mellem 60 og 70 år har åreforkalkning uden at vide det. Og selv blandt unge voksne mellem 18 og 29 år finder hver 13. person tegn på sygdommen, når man leder efter den. Det viser et stort nyt studie fra Rigshospitalet, som netop er publiceret i det prestigefyldte tidsskrift New England Journal of Medicine.
Overlæge og professor Henning Bundgaard, der står bag studiet, er ikke i tvivl om alvoren: »Åreforkalkning er en kæmpedræber,« sagde han til journalisterne.
Problematikken ligger i, at de fleste mennesker går rundt med forkalket arterier uden symptomer – indtil dagen, hvor et blodkar helt lukker. Så kan det gå stærkt galt.
Fra ubemærket til dødeligt – ofte uden varsel
Henning Bundgaard forklarer præcist, hvorfor åreforkalkning er så farligt. »Hjertekarsygdomme slår én ud af tre mennesker ihjel på tværs af kloden. For langt hovedparten af hjertekarsygdomme, man dør af, er åreforkalkning den langt hyppigste enkeltårsag,« siger han.
Når blodkarret lukkes, er konsekvenserne ofte alvorlige: blodprop i hjertet, slag eller pludseligt dødsfall. Danmark har gode beredskaber med lægeambulancer og helikoptere, der kan få akutte patienter til sygehuset hurtigt – men ikke alle når frem. Henning Bundgaard oplyser, at omkring 20-25 procent dør i det akutte forløb, før de når behandling.
Det overraskende er, at mange mennesker lever helt fint med forkalkede årer. Kroppen tilpasser sig på mystisk vis, så længe blodet kan strømme. Men denne »tavse fase« kan ikke ses uden undersøgelse – og det er her nøglen ligger.
Forsker ønsker samme indsats som kræftscreening
Henning Bundgaard ser paralleller til måden Danmark allerede tackler brystkræft, tarmkræft og livmoderhalskræft: gennem systematisk screening af befolkningen. Hans tese er, at åreforkalkning fortjener samme opmærksomhed.
»Jeg mener sådan set, at samfundet har samme forpligtelse i forhold til åreforkalkning,« udtaler han. Næste skridt bliver at undersøge, om man kan stoppe sygdommen i dens stille fase, og hvis ja – hvordan man vælger, hvem der skal screenes og hvilken behandling de skal tilbydes.
Med kollegaer arbejder han allerede på et nyt stort studie finansieret af Novo Nordisk Fonden.
Mænd ramt tidligere end kvinder
Studiet afslører også kønsforskelle. En 40-årig mand har 50 procent chance for at have åreforkalkning. Blandt kvinder kommer problemet typisk senere – efter overgangsalderen – men når det rammer, er hyppigheden næsten lige så høj.
Det betyder, at selvom nogle mennesker kan leve længe og ubesværet med forkalket arterier, skal man ikke stole på held. De fleste kan selv gøre noget.
Selv gøre noget: KRAMS-formlen
Mens forskningen fortsætter, har Henning Bundgaard et råd baseret på mere end tyve års erfaring: lev efter KRAMS-formlen.
Kost skal være sund. Rygning er dårligt. Alkohol ligeledes. Motion er godt. Og så kommer den vigtige del, som mange glemmer: søvn og stress – deraf det ekstra »S« i KRAMS. En balanceret livsstil med god søvn og lav stress påvirker arterier mindst ligeså meget som det, der traditioner går under KRAM.
Det handler i praksis om at spise varieret, undgå tobak og overdreven alkohol, bevæge sig regelmæssigt og passe på sine nerver og søvn. Intet nyt under solen – men budskabet fra forsker Henning Bundgaard er skrappere end de fleste lytter til: hvis du ikke handler nu, kan stille åreforkalkning være din skæbne.