49.480 personer fik sidste år en kræftdiagnose i Danmark. Det er det højeste antal nye tilfælde, der er registreret på et enkelt år herhjemme.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Sundhedsdatastyrelsen, som samtidig peger på, at rekordtallet ikke i sig selv betyder, at danskerne generelt er blevet mere udsatte for kræft.
Forklaringen skal i stedet findes i udviklingen i befolkningen. Danmark har fået flere indbyggere, og flere lever længere end tidligere. Det betyder også, at flere når op i de aldre, hvor kræftsygdomme oftere opstår.
Ifølge Sundhedsdatastyrelsen er det derfor nødvendigt at se på risikoen for kræft med befolkningens størrelse og alderssammensætning for øje, hvis man vil sammenligne udviklingen over tid.
“Det stigende antal nye kræfttilfælde skyldes, at vi bor flere mennesker i Danmark, og at vi lever længere, så vi simpelthen har flere år, hvor vi kan få kræft.”
Styrelsen oplyser samtidig, at når der tages højde for netop alder og befolkningsudvikling, er den samlede risiko for at få kræft faldet med to procent siden 2016.
“Det er man nødt til at tage højde for, når man skal sammenligne sygdomme over tid – og når man gør det, så er risikoen for at få kræft faktisk faldet to procent siden 2016, siger afdelingschef Mette Keis Jepsen i meddelelsen.”
De nye tal tegner dermed et mere nuanceret billede end rekordoverskriften alene. Der bliver registreret flere tilfælde i absolutte tal, men udviklingen varierer betydeligt mellem de enkelte kræftformer.
For flere sygdomme er antallet af diagnoser nemlig gået tilbage i løbet af de seneste år. Det gælder blandt andet tyk- og endetarmskræft, hvor der ses et markant fald blandt mænd. Fra 2016 til 2025 er antallet af tilfælde faldet med 24 procent.
Også blandt kvinder er der registreret færre tilfælde af tyk- og endetarmskræft. Her lyder faldet på syv procent i samme periode.
Hos kvinder er det største fald registreret for livmoderhalskræft. Her er forekomsten faldet med 17 procent fra 2016 til 2025.
Udviklingen går dog ikke i samme retning for alle kræftformer. Særligt hudkræft fylder mere i statistikken end tidligere. Både blandt mænd og kvinder blev der i 2025 stillet væsentligt flere diagnoser for hudkræft end i 2016.
Hudkræft stod sidste år for en betydelig del af de samlede nye kræfttilfælde. Hos mænd udgjorde sygdommen 13 procent af alle nye kræftdiagnoser, mens andelen blandt kvinder lå på 11 procent.
Det understreger, at kræftområdet udvikler sig forskelligt alt efter sygdomstype, køn og alder. Mens nogle kræftformer fylder mindre end tidligere, vokser andre og sætter et tydeligt præg på de samlede tal.
De nye opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsen viser derfor både en historisk rekord og en vigtig statistisk pointe: Flere diagnoser behøver ikke betyde, at den enkelte dansker samlet set har større risiko end før.
For sundhedsvæsenet er udviklingen alligevel væsentlig. Når flere mennesker får en kræftdiagnose i absolutte tal, lægger det pres på udredning, behandling og opfølgning, også selv om den alderskorrigerede risiko falder en smule.
Kræft er fortsat en af de sygdomme, der rammer flest danskere, og de nye tal viser, hvor tæt udviklingen hænger sammen med et samfund, hvor befolkningen både vokser og bliver ældre.
Kilde: Sundhedsdatastyrelsen.