De nogle-og-tyve centimeter fra græsrabatten til den hvide stribe i vejkanten syner ikke af meget. Men for Lena Lorentzen er det netop den smalle strimmel jord, der afgør, om hendes børn kan cykle sikkert – eller slet ikke.
Da en lastbil suger forbi og flår i hendes hår, træder hun hurtigt ud i rabatten og udbryder: “Sådan noget er jo så noieren, når éns børn skal cykle her!”
Hendes datter Eva på seks år får simpelthen ikke lov til at cykle. Storebror Aksel på ti år må – men prisen er høj.
Daglig angst på landevejen
“Det er altid med en klump i maven, vi sender ham ud på den her vej,” fortæller Lena Lorentzen.
Vi befinder os på Ørslevvej på det sydlige Sjælland, en landevej der forbinder to mindre byer uden for Vordingborg. Og Lena er langt fra alene om bekymringen.
Flere naboer fortæller, at de kører deres børn til skole og fritidsaktiviteter i bil – og selv hopper de bag rattet, selvom afstanden til arbejde sagtens kunne klares på cykel. Et par af dem ville ligefrem kunne slippe af med en bil, hvis der lå en cykelsti langs vejen.
Et uudnyttet potentiale
Frustrationen har samlet sig i et borgerforslag om en cykelsti, som Vordingborg Kommunes byråd for nylig har bedt forvaltningen se nærmere på. Men Ørslevvej er langt fra et enestående problem i Danmark.
“Manglende cykelstier betyder desværre alt for ofte, at nogen, der ellers gerne vil cykle, undlader at cykle,” konstaterer Jens Peter Hansen, forperson i Cyklistforbundet.
Han peger på, at problemet bliver kun større. Bilerne på de danske veje bliver bredere, og elcyklerne giver i princippet stadig flere mulighed for at cykle 10-15 kilometer fra en mindre by ind til en større – men typisk ad landeveje uden cykelstier.
“Ved at man ikke har en ordentlig infrastruktur, går vi glip af et ret stort potentiale, hvor vi kunne give folk en masse gode oplevelser, give dem et godt helbred og fjerne lidt af trængslen inde i byerne og på parkeringspladserne,” siger han.
Millioner og et politisk dilemma
I Vordingborg Kommune koster det omkring 5,5 millioner kroner per kilometer at anlægge en cykelsti – og det tal spiller naturligvis en central rolle, når politikerne skal tage stilling til projektet langs Ørslevvej, fortæller Peter Ole Sørensen fra Venstre, formand for natur-, teknik- og miljøudvalget i kommunen.
Jens Peter Hansen, der selv sad 24 år som kommunalpolitiker i Randers, kender dilemmaet godt indefra. Han påpeger desuden, at gevinsten ved mere cyklisme – færre udgifter til sundhedsvæsenet og lignende – primært lander hos regioner og stat, mens kommunerne bærer regningen for anlæg og vedligeholdelse.
Hans løsning er todelt: Staten skal bidrage med flere midler, og der bør indføres et lovkrav om minimumsafstand, når bilister overhaler cyklister.
For Lena Lorentzen handler en cykelsti langs Ørslevvej ikke kun om sikkerhed. Det handler om at blive hørt. “Det vil betyde, at vi bliver hørt i lokalsamfundet. Det vil virkelig være rart,” siger hun. Selvom hun og naboerne selv har valgt livet på landet – med lange afstande og sjælden busdrift – mener hun, at de har ret til en “bare okay” infrastruktur.