Danmark er omringet af vand. Med over 7.000 kilometer kystlinje og en forkærlighed for havnebade og søer, er vandet en fast del af danskernes hverdag. Men de blå bølger har en dyster bagside. Hvert år drukner cirka 100 mennesker herhjemme – både ved kysterne, i havne og i svømmehaller.
Det tal er alt for højt. Det mener TrygFonden, SvømDanmark, DGI og Dansk Skoleidræt. Derfor er de fire organisationer nu gået sammen om et historisk initiativ. For første gang nogensinde er der nu lavet nationale anbefalinger for, hvad man egentlig skal kunne i vandet for at kalde sig en sikker svømmer.
De nye krav: Kan du svømme 200 meter?
De nye anbefalinger skal fungere som et pejlemærke for alle. For voksne er barren sat et sted, hvor mange nok vil få sved på panden. En voksen bør nemlig kunne svømme mindst 200 meter uden pause og uden hjælpemidler. Og de 25 meter skal foregå på ryggen.
Men det handler om mere end bare at tælle baner. Man skal også kunne handle, hvis andre kommer i nød. Derfor lyder anbefalingen, at voksne skal kunne redde en bevidstløs person ved hjælp af et flydemiddel. Det kræver både kræfter og en teknisk forståelse for vandet.
Der er også sat klare mål for børnene. Når et barn fylder 12 år, bør det som minimum kunne svømme 75 meter uden hjælp. Det er ifølge organisationerne det absolutte fundament for at kunne færdes sikkert i vandet.
Virkeligheden halter efter ambitionerne
Men ambitionerne rammer en hård virkelighed. En ny undersøgelse fra Epinion og TrygFonden viser nemlig, at danskerne er langt fra målet. Kun 43 procent af de voksne danskere vurderer selv, at de kan svømme de anbefalede 200 meter uden pause.
Det betyder, at over halvdelen af os potentielt mangler de mest basale færdigheder til at redde os selv eller andre i en kritisk situation. Det er netop det hul, de nye anbefalinger skal forsøge at lukke.
René Højer, der er projektchef i TrygFonden, understreger, at vi skal se på vandet med både respekt og glæde:
“Vi lever i et land, der er omgivet af vand. Derfor skal vi have nogle færdigheder, der gør, at vi kan agere i vand – både hvis der skulle ske en ulykke, men også så vi kan bruge vandet til al den glæde, det giver,” siger han.
Skolen som den vigtigste arena
Skal danskerne blive bedre til at svømme, skal indsatsen starte i skolen. Det er her, fundamentet bliver lagt, uanset hvilken baggrund man har. I dag har 82 procent af de danske skoler svømning på skemaet, men kvaliteten og målene svinger meget fra kommune til kommune.
De nye anbefalinger skal nu fungere som et fælles værktøj for lærere og instruktører. Tanken er at skabe en rød tråd fra den første gang, barnet hopper i vandet, til de forlader skolen som sikre svømmere.
Bjørn Friis Neerfeldt, generalsekretær i Dansk Skoleidræt, ser gode takter i initiativet:
“Med de nye nationale anbefalinger får de undervisere, der står for skolesvømningen, et stærkt redskab til at styrke den,” lyder det i en skriftlig kommentar.
En lang indsats mod druknetallet
Bagmændene bag initiativet ser anbefalingerne som et kompas for hele samfundet. Det handler ikke bare om at svømme baner i en varm svømmehal. Det handler om at forstå vandet, respektere dets kræfter og vide, hvad man gør, hvis det uventede sker.
Det bliver et langt, sejt træk at få hele befolkningen med. Det kræver både politisk vilje og at den enkelte borger tager det alvorligt. Men målet er klart: Flere skal kunne nyde det danske vand, og færre skal miste livet i det.